Anmeldelse

Warhammer 40.000: Space Marine 2-anmeldelse – Et flot og utrolig blodigt mesterværk

Af Morten Vilstrup Pedersen
5 september, 2024

Hvis man blot kender en lille smule til Warhammer eller elsker intense tredjepersons skydespil så vil Space Marine 2 med sikkerhed være et højdepunkt for 2024

Jeg kan med sikkerhed i stemmen sige, at jeg aldrig har spillet et Warhammer spil som Space Marine 2. Jeg har efterhånden været igennem en del spredt ud i alle mulige forskellige genre, desværre har det aldrig været helt godt. Misforstå mig ikke der findes rigtig mange gode Warhammer adaptioner på markedet i form af Vermintide 2, Darktide eller Inquisitor – Martyr. Men intet – og jeg mener INTET! – kommer i nærheden af kvaliteten, stemningen og dybden som i Space Marine 2.

En ”næsten” direkte efterfølger til Space Marine I

Man kan sagtens spille Space Marine 2 uden at have spillet forgængeren. Der er dog store tråde, der trækkes tilbage til det tidligere spil. Hvis man har spillet forgængeren giver det en dybere forståelse, og der er klart nogle payoffs senere i spillet, som man ikke vil forstå, selvom det meste bliver forklaret undervejs.

I kampagnen indtager man rollen som Demetrian Titus, som også er hovedpersonen i det første spil. Efter en mislykket mission, der næsten koster ham livet, bliver han reddet af et ritual, som gør ham til en Primaris Marine. Titus bliver derefter tildelt en ny deling og skal forsøge at redde sit ry, tilintetgøre den store tyranid-trussel og overvinde et par overraskelser undervejs. Kampagnen er som at sætte sig op i den største rutsjebane i hvilken som helst forlystelsespark. Vi begynder roligt og bliver langsomt trukket op til det store drop, og herefter går det stærkt. Forskellen er bare, at denne rutsjebane også er fyldt med død, blod, ødelæggelse og en masse hellige soldater, som står klar til at anklage dig for at være forræder ved selv den mindste fejl. Ofte er der kun én mulighed for forrædere – Døden.

Fremtiden lyder ikke rar – Foto af: Morten Vilstrup Pedersen / Saber Interactive

Det er umuligt ikke at lave sammenligninger med Gears of War, og det er især tydeligt i kampagnen. Den tunge styring og de vilde “executions” er klart inspireret af de originale Gears-spil. Mindre ting, såsom måden forhindringer bliver fjernet på, og den lille indikator, der påpeger store begivenheder, vil også minde om Gears. Jeg kan dog ikke klage over, at man har taget rammen fra et fantastisk spil, og nu bruger det i et andet univers.

Det kan til tider, især i starten, være svært at relatere til karaktererne i historien. Kampagnen kan spilles som co-op og tilbyder derfor muligheden for at spille sammen med op til to andre. Det gør også, at fokus nogle gange er nødt til at skifte over på de to andre fra din deling. De føles desværre aldrig helt som komplette karakterer. Stemmeskuespillet føles også lidt tørt og følelsesforladt, hvilket dog kan forklares med det ultramilitaristiske miljø, hvor følelser ofte fører dig til korruption og kætteri. Som historien udvikler sig, bliver det dog bedre og bedre, og til sidst står man med følelsen af, at man er brødre i krig. Det allersidste akt i historien fortjener i øvrigt den allerstørste ros. Det var som at forsøge at holde fast i en Dreadnought i fuld firspring. Når slutningen ruller over skærmen sidder man stakåndet med et smil på læben. Man har lyst til endnu mere.

Kaos er flot – Foto af: Morten Vilstrup Pedersen / Saber Interactive

Krigen mod menneskehedens fjender føles fantastisk

Krig. Krig ændrer sig aldrig, heller ikke når det involverer macho-soldater i store blå rustninger. Den umiddelbare, uendelige kamp mod de Alien-lignende monstre kaldet Tyranids er skildret utrolig godt både cinematisk, såvel som i selve gameplayet. Det er en fryd for hjertet og hjernen, når du skal hakke og skyde dig vej igennem horderne af fjender. Man kan tydeligt se, at studiet har lært en ting eller to efter World War Z. Nogle gange kan man dog godt se, at der bliver snydt lidt på vægtskålen i baggrunden, og nogle af monstrene ligner papfigurer, der flyver hen over jorden, men det er absolut kun, hvis man sætter sig ned og nærstuderer det.

Når man er i krig, er det selvfølgelig nødvendigt at have de korrekte våben til at bekæmpe fjenden, og det må man sige, der er nok af. Alt fra en lille bolt-pistol til et stort maskingevær og videre til den største tohåndshammer i mands minde. Den er selvfølgelig tilsat en god sjat elektricitet bare fordi man kan. Ikke nok med, at du har flere våben, som understøtter flere forskellige spillestile, så er de også differentieret utrolig meget i, hvor meget ammunition de har til rådighed, og hvor meget rekyl de har. Undervejs er der også rig mulighed for at udskifte våben da der ligger ammunition og våben overalt.

I kampene presser spillet dig hele tiden til at tage et valg. Vil du stå på afstand og skyde fjenderne, eller vil du slås mod dem ansigt til ansigt? Eller i dette tilfælde ansigt til ulækkert alien-fjæs. For det første føles det utroligt fedt at kaste sig frem blandt andre Space Marines eller normale dødelige soldater. Men at hakke og hamre monstre til tomatpuré med enten et Power Sword eller en Thunder Hammer kan næsten ikke beskrives. Det skal opleves. Man skal dog altid have et øje på sit liv og sit skjold, for fjenderne er konstant over dig, og hvis du slår hjernen for meget fra, bliver du straffet. Du er nødt til at bevæge dig og undvige. Det er en konstant dans mellem retræte og stormangreb.

Mal din egen figur – Foto af: Morten Vilstrup Pedersen / Saber Interactive

Operations – meget mere end bare en ekstra gamemode

Operations er en af de to andre muligheder, spillet tilbyder udover kampagnen. Operations er overraskende en slags forlænget arm af kampagnen. I de fleste trailere blev Operations solgt som en PVE-mulighed udover kampagnen, hvor man kunne vælge imellem flere forskellige klasser og bekæmpe Tyranids eller andet med sine venner.

Undervejs i kampagnen vil historien omtale andre delinger af soldater, som udfører missioner, der hjælper dine hovedkarakterer. Når dette sker, får man at vide, at man kan spille netop denne mission som en operation. Så egentlig, hvis man vil have den fulde oplevelse af historien, bør man spille en smule kampagne, en operation, en smule kampagne osv. Det retfærdiggør virkelig, hvorfor man skal bruge tid på denne del, og det ikke bare er ”fyld”. Det er et pragt eksempel på hvordan man kan inkorporere et live-service element, hvor det giver mening. Det er ikke proppet ind helt tilfældigt, det føles naturligt.

Udvalget af karakterer i Operations – Foto af: Morten Vilstrup Pedersen / Saber Interactive

Eternal War

Eternal War er Space Marine 2’s multiplayerdel. Det var desværre ikke muligt at få et fyldestgørende indblik i denne del, da der ikke var nok spillere til dette i anmeldelsesperioden. Men når resten af spillet står så stærkt, er jeg ikke i tvivl om, at det er mindst lige så sjovt at kæmpe mod andre spillere direkte online.

Du kan aldrig vide dig sikker – Foto af: Morten Vilstrup Pedersen / Saber Interactive

Konklusion

Space Marine 2 er en vinder på næsten alle parametre. Med et dystert univers, intenst gameplay og noget af den flotteste grafik til dato smadrer Space Marine 2 døren til din sjæl med et Chainsword, fastholder dig med utrolige baggrunde og en kombination af blod og motorsav, der får selv Motorsavsmassakren til at sige ”Ro på, makker!”

Det er uden tvivl det flotteste spil, jeg har spillet i år siden Hellblade II. Jeg stoppede op flere gange og studerede vægge eller andre udsmykninger, nærmest fordi spillet fortjener det. Der er rum, der er så flotte og stemningsfyldte, at det næsten ikke kan passe, man ”bare” skal løbe igennem dem. Spillet presser konsollerne til det yderste; selv på Series S så det fantastisk ud. Det afspejles dog nogle gange i lidt lange loading-tider. Heldigvis er det ikke særligt ofte, og man glemmer det, når man først ser den skønhed, man har ventet på.

Spillet har enkelte kosmetiske småfejl her og der, f.eks. våben der forsvinder og dukker op i ens hænder. Karaktererne er lidt stive i deres ageren, og der var serverproblemer undervejs. Serverproblemerne blev hurtigt fikset og trods alt dette har det været en utrolig stabil oplevelse, og disse småting kan absolut ikke trække spillet ned.

Spillet oser af kaos på den fede måde, masser af action og endeløse mængder af fjender, man kan hakke i stykker. Kampagnen kan klares på lidt over ti timer og får en til at hige efter mere. Kvaliteten er ufattelig høj, og hele bagkataloget i Warhammer-universet gør, at fremtiden for Space Marine kunne byde på et hav af interessante bosser, monstre og historier.

Udvikler/Udgiver: Saber Interactive / Focus Home Interactive

Genre:  Adventurespil, Hack N’ Slash, Thirdperson shooter

Platform: PlayStation 5, Xbox Series X/S (Anmeldt på) & PC

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk