Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Warhammer 40,000: Space Marine 2 – Bekæmp kaos med to af dine venner

Af Morten Vilstrup Pedersen
25 maj, 2024

Glæd jer til at nakke xenomorphs med vennerne.

Enhver Warhammer fan’s drøm bliver en realitet. Warhammer 40,000-spil Space Marine 2 har endelig fået bekræftet, at der kommer flere co-op multiplayer modes. Traileren blev offentliggjort under Warhammer Skulls-showcasen.

Space Marine 2, som er under udvikling hos Saber Interactive og udkommer i september 2024, er et third-person actionspil, hvor Space Marines kæmper mod blandt andet Tyranids og Chaos Marines.

Space Marine 2 får en helt ny tre-spiller co-op-mode kaldet Operations, hvor du kan slå dig sammen med op til to venner og nedkæmpe ondskaben i universet. I onlinedelen kan spillere vælge mellem seks tilgængelige klasser.

Derudover fremviser traileren også et blik på alle de kosmetiske muligheder for ens Space Marine. Man kan justere alt fra deres hjelm til deres benskinner. Man skal jo selvfølgelig have mulighed for at se godt ud når man renser galaksen for kættere.

I Space Marine 2 spiller du som løjtnant Titus fra Ultramarines og kæmper for at afværge en Tyranid-invasion. Saber afslørede mere gameplay fra Space Marine 2 i august, og lovede en barsk third-person actionoplevelse, der lader spillere flænse sig gennem hav af Tyranids.

Det her spil kan næsten kun blive en succes. Det lugter lidt af en nymoderne Gears of War.

Warhammer 40,000: Space Marine 2 udkommer på PC, PlayStation 5 og Xbox Series X og S den 9. september 2024.

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk