Nyheder

Xbox bryder endelig snart tavsheden

Foto: Neowin

Af Kasper Pedersen
12 februar, 2024

Vi kommer snart til at høre mere om Xbox "forretnings opdatering" efter længere tids tavshed

Det har været en turbulent for Xbox den seneste uges tid. Ikke alene var internettet i brand over rygter om eksklusive titler såsom Sea of Thieves, Hi-Fi Rush og Starfield der pludselig ville komme på PlayStation efter ubestemt tid. Men deres lange tavshed har også fået mange til at tage sig til hovedet af undren, mens andre ganske vist tog det en hel del mere roligt.

En af dem der nok har taget det roligt, er Xbox egen chef, Phil Spencer, som i sidste uge meddelte på mediet ‘X’ at der snart ville komme en udtalelse fra konglomeratet. Det blev på daværende tidspunk kaldt for en “forretnings opdatering”, og der var ingen præcis dato på, hvornår udmeldingen ville komme. Det er der dog kommet nu.

Xbox annoncere en udtalelse på deres podcast med et opslag på deres ‘X’-profil. Kilde: X

Xbox har nemlig skrevet på mediet ‘X’, at en udmeldelse om fremtiden for brandet vil blive fremlagt på deres podcast, den 15. februar kl. 21:00 i dansk tid. Her vil højprominente Xbox ansatte komme med deres udtalelse, hvor de deltagende er ingen ringere end Sarah Bond, Matt Booty og selveste Phil Spencer. De to førstnævnte er for nyligt kommet højere op i hierarkiet, efter en større omrokering i Xbox ledelse tilbage til sidste år.

Det kan måske undre nogen, når Xbox vælger at komme med deres udtalelse i en podcast fremfor en pressekonference. Men det kan også være en måde, hvorpå de kan tage fuld kontrol over sagens narrativ, uden nogle journalister afbryder dem med dybdegående spørgsmål. Det virker på en side klogt nok, men man kunne måske også have ønsket, at de havde taget affære noget før.

Ikke desto mindre bliver det spændende at se, samt høre, om de mange rygter vil blive manet i jorden, om de bliver ignoreret eller om nogle af dem viser sig at have ramt plet. Det sker alt sammen den 15 februar.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk