Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Xbox på vej med håndholdt konsol? Nye rygter antyder konkurrent til Steam Deck

Af Anders Isaksen
22 september, 2024

Kunne du tænke dig en håndholdt Xbox-konsol? Hvis ja, så ser det ud til, at det snart kan blive en realitet. Der er nye rygter, som peger i den retning. Jez Corden fra Windows Central lavede for nylig en opsummering af Xbox’ seneste udtalelser og et interview, som Xbox’ John Friend gav til License Global Magazine omkring licenser. I sin artikel nævnte Jez Corden følgende:

I stedet ser det ud til, at Xbox er i fuld gang med sin næste generation af konsolhardware, som vi på baggrund af vores kilder formoder vil omfatte både en traditionel efterfølger til Xbox Series X og Microsofts første egentlige satsning på håndholdt Xbox-gaming med deres egen udgave af Steam Deck.

Det tyder altså på, at den næste Xbox-generation vil inkludere både en direkte efterfølger til Xbox Series X og en håndholdt konsol. Dette er første gang, Xbox træder ind på det håndholdte marked, og det bliver spændende at se, hvordan denne enhed vil håndtere Xbox Game Pass-titlerne. Vi har set, at selvom Steam Deck er en kraftfuld håndholdt konsol, har den svært ved at køre visse krævende spil. Det bliver derfor interessant at se, om Xbox vælger en løsning som Asus Rog Ally, der benyttede stærkere hardware, eller om de vil satse på deres Cloud-løsning til streaming af mere krævende titler.

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk