Anmeldelse

Yars Rising-anmeldelse – Metroidvania sponsoreret af Atari

Foto: Wayforward Technologies/Atari

Af Kasper Pedersen
10 september, 2024

Kan WayForward formå at skabe en passioneret hyldest til Atari-kataloget?

Tilbage til Gamescom prøvede vi fra Arkaden det nye Yars Rising bag lukkede døre, og fik et interview med instruktøren bag, James Montagna. Spillet var et passioneret samarbejde mellem det lille team fra Wayforward, og den efterhånden meget profileret udgiver, Atari.

Under præsentation var det klart, at Wayforward havde fået masser af frie tøjler fra Atari til udviklingen, og at holdet havde lagt sig i selen for at lave et responsivt og flydende Metroidvania med en masse kærlighed for Atari’s kartotek af spil. Nu skal vi se om denne kærlighed og passion, er noget der har været vægtende gennem hele oplevelsen.

Er denne spirituelle genfortælling af en 80’er klassiker tiden værd? Foto: WayForward/Atari

Hacker til leje

Du spiller den professionelle hacker, Emi Kimura, der er gået undercover, og har infiltreret den store tech-konglomerat QoTech for en ukendt klient. Hendes cover bliver dog afsløret, og efter efter at være blevet fange af selskabet, skal man forsøge at flygte fra matriklen.

Undervejs finder man dog ud af at langt mere stikker under end almindelig menneskelig grådighed, og hvad der startede som et simpelt hackerarbejde, bliver til noget meget større. Skønt plottet startede simpelt ud, synes jeg det udviklede sig i et rask tempo, og bød på en tilfredsstillende historie, som ikke tog meget mere end 9 timer at klare.

Gameplay vil være velkendt for enhver Metroidvania buff. Foto: WayForward/Watari

Velkendt struktur

Hvis man har spillet en titel i den efterhånden overfyldte Metroidvania-genre, vil Yars Rising føles bekendt. Som det er alment kendt, skal man i bedste 2D-stil bevæge sig gennem mange områder, hvor der bydes på både platforme, snige-og skudsegmenter i massevis.

Hvor spillet skiller sig ud, er dets tilgang til at opnå nye evner samt “våben”. For Emi kan udnytte sine evner som hacker til fulde, og man vil støde på en masse konsoller, der skal brydes ind i for at opnå deres goder. Ved hvert hacker forsøg, skal man gennemføre et minispil, der er første tydeliggørelse af samarbejdet med Atari.

For denne side af spillets indhold er præget af mange minispil, hvor den tætteste referenceramme er Space Invaders fra 1980’erne, og skønt de første spil ikke er udviklet af Atari, havde det sin spæde start på den daværende konsol. Når man har klaret “Hacker-processen”, låser man op døre eller evner, som Emi kan bruge til at klare udfordringer og komme steder hen, hun ikke kunne før.

Mange af minispillene er inspireret af gamle Atari titler. Foto: WayForward/ Atari

Et kulturelt knudepunkt

Det er ikke kun i gameplay-stilen at inspirationskilderne kommer til sin gavn. Rent grafisk er det farverigt, og har karakterdesign der er typisk japanske. Mange af spillets cutscenes tager også form af tegneserier, som WayForward har lavet ud fra gamle spilmanualer, i særdeleshed fra den titel som Yars Rising er en spirituel genfortælling af, Yars Revenge.

Også spillets soundtrack er fyldt med forskellige kulturelle indtryk, hvor særligt engelsksproget og japansk er dominerende. Det er både engagerende og motiverende at høre de forskellige sange i baggrunden, der alle passede perfekt til spillets stemning, og det var svært ikke at sidde og rokke lidt med på de mange toner.

De nye evner kan bruges til at åbne for nye muligheder. Foto: WayForward/Atari

Sprækker i glansbilledet

Skønt passionen i spillet stråler klart, er der nogle ting som skaber skår i glæden. For det første brød jeg mig ikke særlig meget om banernes struktur samt udseende. Der var meget tid, som blev brugt i QoTech’s kontorbygninger, og selv når spillet introducerede nye omgivelser, virkede de uinspireret og tomme. Fjendetyperne åbnede sig også først op halvvejs gennem spillet, med kun nogle få bemærkelsesværdige design. Dog var bossdesignet klart det der bar mest vægt, da mange af dem var fra Ataris eget kartotek af spil.

Sværhedsgraden i spillet svingede til tider også mellem det begyndervenlige til det frustrerende i nogle af de mange minispil. Der er intet galt i at udfordre spilleren, men det skal helst komme gradvis, frem for store kvantespring i dette. Det førte på den anden side til stor tilfredshed, når man overkom udfordringerne, og fik nye evner som man kunne bruge til at nedlægge sine fjender med.

Det ville også have klædt spillet at inkludere et transportsystem, så man ikke behøvede at gå de samme lokationer igennem flere gange, da Rising har noget backtracking hen mod slutningen.

Bossdesignet er simpelt men bærer også præg af karakterer fra tidligere Atari-spil. Foto: WayForward/Atari

Konklusion

Yars Rising er en tydelig hyldest til Ataris fordumsdage. WayForward har lagt masser af passion i titlen, og har kombineret gamle ideer med nutidens popularitet for Metroidvania-genren. Desværre bærer det også præg af simpelt banedesign og et intetsigende cast, der trækker oplevelsen lidt ned.

Jeg syntes dog stadig det er en hæderlig titel, som ikke overskrider sin besøgstid og holder spillere engageret med en masse skjulte opgraderinger. Det er ikke en titel der helt springer kreativitetskurven for genren, men det formår at byde på en charmerende og passioneret oplevelse gennem nogle af Atari’s efterhånden meget omkring sig gribende indflydelse.

Udvikler/Udgiver: WayForward Technologies

Genre: Action/Adventure, Metroidvania

Platform: PC (Steam & Epic), Switch, PS4/5, Xbox One, Xbox Series X|S (anmeldt på) & Atari VCS

Udgivelsesdato: 10. september 2024

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.


.




© Copyright - arkaden.dk