Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Ys X Nordics-anmeldelse – Den klassiske J-rpg serie tilbage på rette spor!

Foto: Falcom

Mest læste

Ad Banner
Af Anders Isaksen
15 februar, 2025

Venskab, vand og vikinger

Nogle gange synes jeg, det er sjovt at sætte mig ned og fundere over, hvad der præcist gjorde, at jeg følte mig tiltrukket af et bestemt spil eller en given genre.
Med rollespil – og måske især J-RPG – var det længslen efter et eventyr. Lige siden jeg var ganske lille, har jeg holdt meget af eventyr, og derfor har fantasygenren altid haft en enorm tiltrækning for mig.

Hvis jeg skal finde begyndelsen, må det være, da jeg som otteårig læste Hobbitten for første gang. I modsætning til Ringenes Herre er Hobbitten decideret en børnebog, og historien om Bilbo, der drager ud i den ukendte verden sammen med dværgene, fodrede min fantasi på en måde, jeg ikke havde oplevet før.

Den samme følelse oplevede jeg igen som barn i to spil: Chrono Trigger og Star Ocean: The Second Story. I modsætning til vestlige RPG’er, som allerede dengang havde en mørkere tone, var disse spil ikke bange for at vælte sig i farverig mangfoldighed og en lettere “barnlig” fantasi.
Som jeg er blevet ældre, indrømmer jeg blankt, at jeg mere tendenserer mod den mørkere fantasy, men et klassisk, farverigt eventyr med helte og monstre kan stadig vække min appetit – hvis det er lavet ordentligt.

Ys-serien er netop denne følelse kondenseret ned i spilform.
Hele serien handler i bund og grund om den rødhårede helt Adol Christins eventyr. I modsætning til andre J-RPG’er, hvor det ofte handler om, at en gruppe af helte skal redde verden, er Adols motivation altid at komme ud og opleve eventyr. Derfor begynder langt de fleste af spillene i serien også med, at Adol er ombord på et skib.
Alle spillene er en del af en lang fortælling, men de er ikke udkommet i kronologisk rækkefølge. Hvert spil er dog et selvstændigt eventyr med sin egen begyndelse og slutning, så man kan sagtens starte med en hvilken som helst titel uden at føle sig tabt.

Foto: Falcom / Anders Isaksen

Bundet til en brutal og blodig badass ved navn Balta!

Historien begynder med, at det skib, Adol og hans rejsefælle og ven Dogi befinder sig på, bliver angrebet af en slags vikinger på togt. Lederen af togtet henretter koldblodigt skibets kaptajn, og så er vi ligesom i gang. Det er en noget mere blodig og mørk begyndelse på et Ys-spil end de fleste andre titler i serien – bortset fra Ys IX, som også havde en mere dyster tone. Netop Ys IX havde jeg svært ved for alvor at blive glad for, fordi det lå så langt fra det, Ys ellers står for. Der findes masser af rollespil med brutale og mørke historier, men den klassiske eventyrlyst er blevet mere sjælden i dag.

Heldigvis skulle det vise sig ikke at være tilfældet med Ys X: Nordics.
Efter overfaldet når man frem til den by, der oprindeligt var målet, og her opdager man, at der eksisterer en aftale mellem vikingerne og byen. Eller rettere sagt: Byens borgmester har “solgt” byen til vikingerne mod, at de beskytter den og kun stjæler – ikke myrder – beboerne. Hvad kaptajnen præcist havde gjort for at bryde aftalen, bliver dog kun vag forklaret.

Kaptajnens banemand viser sig at være vikingernes jarls datter, Karja Balta. Og uden at ville spoile for meget bliver Karja og Adol pludselig bundet til hinanden gennem et magisk bånd, der tvinger dem til at holde sig tæt på hinanden.

Senere bliver byen angrebet af monstre ved navn Griegr, som kidnapper alle indbyggerne – undtagen borgmesterens søn, der undslipper sammen med Karja og Adol. Nu må Karja og Adol rejse ud for at finde årsagen til monstrenes angreb, stoppe dem og forhåbentlig redde indbyggerne, samtidig med at de forsøger at bryde den forbandelse, der binder dem sammen.

Det faktum, at Adol og Karja – som ikke kunne være mere forskellige – bliver tvunget til at samarbejde, skaber en spændende dynamik, og begge karakterer udvikler sig gennem historien.

Deres rejse for at redde indbyggerne bringer os tilbage til det klassiske eventyr, som Ys-serien er så kendt for, men denne gang blandet med mere seriøse og tunge undertoner. Det løfter historien uden at få den til at føles som en helt anden genre.

Jeg endte med virkelig at nyde fortællingen i Ys X: Nordics, og den har stille og roligt listet sig op som en af mine favoritter i serien.

Foto: Falcom / Anders Isaksen

Partnerskabet er den røde tråd

Det er ikke kun i historien, at Adol og Karjas binding er det bærende tema – det afspejles også i spillets gameplay.
I tidligere titler har man typisk enten kunnet styre Adol alene eller haft en hel række karakterer i sin gruppe, som man frit kunne skifte mellem under kamp og udforskning. I Ys X: Nordics kan man derimod kun styre enten Adol eller Karja.

Begge angriber med nærkampsvåben og har adgang til specielle evner baseret på mana – og netop mana er årsagen til, at de er bundet sammen. Endnu en fin rød tråd mellem historie og gameplay.
Ud over deres individuelle angreb kan de også udføre fælles angreb og evner, og det er her, kampsystemet for alvor kommer til sin ret.

Almindelige monstre er relativt lette at besejre, men bosserne kræver, at man bruger de to figurer og deres fælles evner korrekt – i hvert fald på de højere sværhedsgrader.
Hvis man blot ønsker at opleve eventyret uden en større udfordring, kan man sænke sværhedsgraden til easy, hvor man stort set aldrig bliver presset. Der er et rigtig fint spænd mellem de forskellige sværhedsgrader, så man kan finde et niveau, der passer til ens præferencer.

Selvom bosskampene og kampsystemet generelt er veludført, føles Adol og Karjas kampstil ret ensartet, og jeg savnede derfor lidt mere variation. Dog kan spillet gennemføres på omkring 25 timer, så det nåede aldrig at blive et større problem for mig – men det er nok ikke et spil, jeg kommer til at spille igennem igen.

En ting der var rigtig veludført var såkaldte “mana actions”. Her skal man bruge mana til at klare forskellige forhindringer, dette kan være alt fra at stå glide på en line til at svinge sig mellem punkter ved hjælp af mana. Det var sjovt at bruge disse evner til at udforske og løse gåder, og igen blev tematikken om Adol og Karjas samarbejde, genspejlet i gameplay.

Foto: Falcom / Anders Isaksen

Skibskampe blev hurtigt en dødsejler

Ud over kamp og udforskning til fods får man også sit eget skib, som bruges til at rejse mellem forskellige landsdele og øer. Undervejs kan man finde skatte og støde på fjendtlige monstre eller endda andre skibe.

Skibskampene fungerer ved, at man har almindelige angreb samt specialangreb, der skal lades op mellem brug. Kampene er dog så simple i deres opbygning, at jeg hurtigt gik død i dem, og da de ikke har nogen afgørende betydning for spillets gennemførelse, endte jeg med at forsøge at undgå møder med fjendtlige skibe.

Den manglende variation i kampsystemet på land blev desværre ikke opvejet af kampene til søs. Samtidig var udforskning til vands ikke noget, jeg så frem til, da skibet sejler ufatteligt langsomt og kun har mulighed for korte hastighedsforøgelser, der efterfølgende skal genoplades – akkurat som skibets specialangreb.

Foto: Falcom / Anders Isaksen

Studiets størrelse kan ses på billedsiden

Falcom, udviklerne bag Ys-serien, er et relativt lille studie med begrænsede ressourcer, og det kan ses på grafikken. Visuelt er spillet ikke videre imponerende, men i modsætning til Ys IX, der var domineret af en grå og kedelig by, har man denne gang skruet op for farvepaletten, hvilket i høj grad bidrager til eventyrfølelsen.

Jeg nød at besøge forskellige øer og byer, og selvom omgivelserne grafisk var noget daterede, var karaktermodellerne detaljerede nok til, at det ikke ødelagde min oplevelse.

Til gengæld er lydsiden fremragende. Der er en overraskende stor mængde stemmeskuespil – også uden for de mest centrale mellemsekvenser. At man ofte hører figurerne tale, gør det lettere at forestille sig deres stemmer i de sekvenser, hvor der ikke er stemmeskuespil.

Soundtracket er også en sand fornøjelse, med varierede temaer, der fint understøtter både stemningen og omgivelserne.

Foto: Falcom / Anders Isaksen

Konklusion

Ys X: Nordics har samlet set været et fornøjeligt gensyn med Ys-serien for mig, og jeg kan varmt anbefale det til både nye spillere og dem, der savner et klassisk eventyr. Spillet når dog aldrig op på niveau med for eksempel Ys VIII, men det føles som om, Falcom har fundet den rette retning for serien fremover.

Kampsystemet, især til vands, blev en smule ensformigt, og jeg savnede muligheden for at spille flere karakterer med større variation. Sammenholdt med en til tider forældet billedside blev det en lidt ujævn oplevelse.

En spændende historie og en fabelagtig lydside trækker dog klart op, og jeg ser frem til flere eventyr med Adol i fremtiden.

Udvikler/Udgiver: Falcom / NIS

Genre: Japansk rollespil

Platform: Playstation 4 & 5, Nintendo Switch, Xbox One og Series X & S, PC

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Spilprisen 2025: Her er vinderne!
Ny episode af Betacritic Podcast – Lost Highway med Anders Bøtter, Companion,...