I mange år har Producentforeningen varetaget den danske spilbranches interesser i det kulturpolitiske landskab, men i januar måned kom det frem, at sådan skulle det ikke være mere. Spilbranchen, ledt an af nogle af branchens tunge spillere, brød med Producentforeningen, og vil fremover tale sin egen sag igennem den nyetablerede brancheorganisation Games Denmark.

Bruddet blev foranlediget af Kulturministeriet, der tidligere på året skabte Institut for Dansk Spiludvikling, der skal sikre bedre rammer for spilbranchen – blandt andet ved at kanalisere 34 millioner kroner ud i branchen over en periode på 4 år. Og præcis, hvordan de midler skal bruges, vil Games Denmark gerne være med til at sætte sit præg på.

Producentforeningen har gjort et godt stykke arbejde for, at sådan et institut skulle blive en realitet. Men da det så blev en realitet, indså vi [spilbranchen. Red.], at vi havde en Producentforening, som også skulle varetage film- og tv-branchen. Vi kunne fornemme, at det ville blive en svær opgave, da de potentielt kunne stå i en situation, hvor der kunne være modstridende interesser vedr. fordeling af midler. “Og derudover har Producentforeningen i mange år haft svært ved at opnå opbakning fra de små spilfirmaer herhjemme. Ud af omkring ca. 150 danske spilfirmaer, er kun 20-25 stk medlem i Producentforeningen. Så vi ønskede at lave noget, der kunne samle hele branchen

Søren Lundgaard, CEO for Ghost Ship Games

At tale med en fælles stemme

Games Denmark er stiftet af en række store og mellemstore spilfirmaer. En af de nært forestående opgaver bliver at udpege en direktør, og herefter starter arbejdet med at få flere medlemmer – særligt blandt de mindre spilfirmaer. Søren Lundgaard lægger vægt på, at prisen for medlemskab ikke er ens for alle – store virksomheder betaler mere end de små, således at alle kan være med. Det er nemlig vigtigt for Games Denmark, at hele den danske spilbranche føler sig repræsenteret af organisationen. Så bliver politikerne også nødt til at lytte, lyder rationalet.

“Vi kommer til at kunne få mange flere ting igennem politisk, hvis vi har mange medlemmer fra alle lag af branchen. Vi så jo gerne, at spilbranchen herhjemme blev dobbelt så stor i løbet af de næste fem år.” siger Søren, som kommer ind på, hvordan man helt konkret vil give de store ambitioner flyvehøjde. Det skal blandt andet ske gennem uddannelse. For selvom vi i Danmark har flere uddannelsesmuligheder, så ræsonnerer kompetencerne, som de studerende får papir på, ikke med behovet ude i branchen.

“Vi har en kløft mellem uddannelserne og branchen lige nu, hvor de færdiguddannede har svært ved at komme direkte ind i særligt de store og mellemstore virksomheder. De er ofte nødt til enten at starte deres egen virksomhed eller arbejde i en lille virksomhed for at lære faget. Vi ser jo det at udvikle spil som et håndværk, og der oplever vi, at de uddannelser vi har herhjemme lige nu, er kommet lidt langt fra det praktiske og har mere vægt på teori. Her ønsker vi, at der kunne komme nogle nye og bedre muligheder, så vi kan få de folk som branchen rent faktisk har brug for – og her er vi i forvejen i dialog med uddannelserne, men vi har også brug for noget politisk velvilje.”, fortæller Søren.

Han fremhæver DADIU som en positiv ting, han gerne så mere af, og henviser ellers til Sverige, som han mener har et mere bæredygtigt uddannelsessystem i forhold til spiludvikling.

Games Denmark er stiftet af disse virksomheder: AppLeet, Betadwarf Entertainment, Character Localization, Fair Games, Flashbulb Games, Funday Games, Ghost Ship Games, Hovgaard Games, Hutlihut Games, Indium Play, Invisible Walls, IO Interactive, Kaiju Creation, Light Brick Studio, Modl.ai, Mood Visuals, Nordisk Games, Northplay, PortaPlay/Bird Island, Raw Power Games, SYBO, Slipgate Ironworks/3D Realms, Tactile Games, Trophy Games, Triband, 5th Planet Games.

Et andet håndtag, som branchen gerne vil have drejet på for at give branchen endnu bedre vilkår, er skattesystemet. Skatteprocenten på investeringer er høj i Danmark, sammenlignet med f.eks. Sverige, som i mange år har haft en blomstrende spilbranche – måske den største i hele Norden. 

“Skatteområdet er svært at ændre på. Men det system, vi har lige nu, har i nogle tilfælde gjort det svært at skaffe investeringer til danske spilfirmaer. Der er nogle regler, som vi godt kunne tænke os, at man kiggede på, f.eks med Skattekreditordningen. Det handler også om, at lave en udredning omkring, at mange af de ting, vi laver i spilbranchen, faktisk bør ses i et nyt lys, så branchen kan få bedre skattevilkår. Hvis vi går ind i sådan en dialog som en samlet branche, så kan vi i fællesskab skabe nogle bedre rammer for os alle sammen.”

Vi kan lære af Esporten

Søren Lundgaard er udmærket klar over, at Games Denmark står overfor en stor opgave. En ting er at hjælpe politikere og embedsfolk til at forstå, hvad spiludvikling og branchen som helhed egentlig er. En anden ting er at ændre den opfattelse af gaming, som eksisterer ude i den brede befolkning. 

Han fortæller bl.a. hvordan han sommetider oplever, at spiludvikling og esport er det samme. Han føler, at den danske esportbranche har været virkelig dygtige til at legitimere sig selv, og få danskerne til at få øjnene op for den del af spilverdenen. Han mener, at den danske spilbranche står overfor en lignende opgave, så danskerne forstår alle facetter af gaming. 

“I den danske spilbranche er vi lidt misundelige på det, som esporten har opnået her i landet. Måske har vi fokuseret for meget på at udvikle gode spil, og glemt at fortælle verden, hvad det er, vi egentlig gerne vil. Vi skal sætte vores egen agenda. Esport er klart en del af gaming som helhed, men det er samtidig en ret lille del af spil, som er relevante i forhold til esport – og ingen af dem er i øvrigt danske. Dog er der et kæmpe community omkring esport i Danmark, hvilket jeg synes er helt fantastisk, og det tror jeg er kommet som resultat af det gode – og meget professionelle arbejde – som esportens aktører har gjort i Danmark. Det skal vi også gøre for resten af spilbranchen.” lyder det fra Søren Lundgaard, som understreger, at dette ikke skal ske på bekostning af Esport, men det skal være med til at forøge forståelsen for, hvad gaming er.

Bedre vilkår for danske spiludviklere

En anden ting som Games Denmark også har højt på dagsordenen, er de vilkår, som den danske spilbranche arbejder under. Et begreb som ‘crunch’ bruges til at beskrive det overarbejde, der kan forekomme i branchen, og man hører ofte historier fra udlandet om, hvor hård branchen er. Søren Lundgaard forsikrer om, at sådan forholder det sig typisk ikke i Danmark, men at man altid kan og bør arbejde for bedre vilkår.

“Det har været undersøgelser i den danske branche, som viser, at i de fleste tilfælde arbejdes under rimelige forhold. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan blive bedre. De danske virksomheder, som jeg har kendskab til, de arbejder ud fra en præmis om, at vi skal have forhold, som om vi havde en overenskomst. Dette indebærer f.eks. pension, work-life-balance, barsel og mere. Vi har endnu ikke besluttet, om vi skal have en standard i Games Denmark, som alle medlemmer skal leve op til, det arbejde har vi stadig foran os. Vi skal i fremtiden også tage et nyt kig på arbejdsforholdene i branchen, så vi kan arbejde ud fra et informeret udgangspunkt.” lyder det fra Søren Lundgaard, og spørger man ham, om han kunne forestille sig, at der kom en fagforening samt overenskomst for spilbranchen i Danmark, er han ikke afvisende:

“Det er rimelig sandsynligt, at der vil komme sådan et tiltag, hvilket vil kunne ses som en modning af branchen. Noget som kan komplicere sådan en opgave er, at spilbranchen består af folk fra mange forskellige fag såsom kunstnere, designere, programmører, testere og mange andre faggrupper. Derfor er det vigtigt, at få hele branchen med i den opgave.” 

Diskursen om spil skal ændres

Når man taler om spil, er der mange eksempler på de såkaldte negative effekter spil kan have. I mange år har det at være gamer været set som en negativ ting. Og det er på trods af, at der for hver generation kommer flere og flere gamere. Ifølge Søren Lundgaard er vi blevet bedre til at se gaming som noget positivt, men vi er ikke i mål endnu.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi kom et sted hen, hvor gaming sidestilles med det at læse bøger, se film eller enhver anden hobby. Der har været en tendens til at se gaming i et negativt lys, noget man skal undskylde for eller opveje med motion eller lignende. Gaming er et meget intenst medie, og det er klart, at nogle kan blive for opslugt af det. Derfor kunne det også være rart, hvis der kom nogle etiske regler. Det vil vi i Games Denmark gerne være med til at sætte op.” siger Søren, og bringer samtalen over på noget, som der er blevet talt meget om i den offentlige debat de senere år: Skærmtid.

“Min oplevelse er, at skærmtid bliver italesat meget bredt herhjemme. Bare det at sidde med sin mobiltelefon sidestilles med skærmtid. Jeg tror, det vil gavne, hvis vi kiggede lidt på, hvad det egentlig er, vi laver på vores skærme. Dykker vi ned i de bekymringer, der er omkring skærmtid, så er det måske mere sociale medier, som træder frem, og hvad de gør ved trivslen – ikke bare herhjemme, men i hele verden. Kigger man på grafer for netop trivslen i årene fra 2010 og frem, så er der nogle negative udslag, som kastes ind i begrebet om skærmtid. Det er bare lige det, at spil og gaming har eksisteret i over 30 år, så hvad er det egentlig, vi har at gøre med her, og er gaming overhovedet en del af det.” 

Og her kommer ønsket om at nuancere den diskurs, der er om spil i Danmark. For spil er et elektronisk medie, ligesom sociale medier, men der kan være stor forskel på den effekt de hver især har på samfundet. Og det er vigtigt for Games Denmark, at dette bliver italesat på en konstruktiv måde, da gaming er en social aktivitet, som bliver mere og mere populært hvert eneste år. 

Du kan følge med i Games Denmarks arbejde på deres website.