For HF-studerende Caroline Pagh bliver hverdagens indtryk ofte lidt for meget. Det gør den for de fleste mennesker, men for hende er bissen lige skruet ekstra på. Hun lider nemlig af affektiv bipolar sindslidelse. 

Det betyder, at noget så simpelt som en tur i supermarkedet meget let kan blive overvældende.

“Jeg bliver meget hurtigt træt på en dårlig dag. Jeg lægger mærke til alle mulige ting. Jeg kan blive helt paralyseret af det. Som om jeg ikke kan styre, hvad jeg oplever, og/eller hvordan jeg reagerer på det. Det føles som om, jeg ikke har nogen mulighed for at ændre på mine omgivelser eller omstændigheder,” siger hun.

HF-studerende Caroline Pagh lider af affektiv bipolar sindslidelse. Hun bruger videospil til at finde fokus og ro, når omverden bliver for turbolent.

“Samtidig bliver jeg sløv i min interaktion med andre. Informationer går ind af et øre og ud af det andet. Det sætter sig ikke fast i min hjerne.”

Før hun fik sin diagnose, havde det store indvirkninger på hendes hverdag, arbejds- og studieliv. Nu, hvor hun har ord og redskaber, er det lettere at forstå hendes udfordringer. Men der er også en anden ting, som har været en fast støtte og frirum for hende. Nemlig videospil.

“Når jeg sætter mig og spiller får jeg en ro, som hjælper mig med at overkomme det, som føles umuligt. Her vælger jeg, hvilke indtryk jeg får. Jeg kan koncentrere mig fuldt og fast om noget,” siger hun.

Og den oplevelse er hun ikke ene om. Forskning peger nemlig på, at spil kan lindre mentale udfordringer som depression og angst. 

Som en varm kop kaffe ved kaminen

I et studie fra 2021 foretaget af det irske Research Centre for Software konkluderes det, at regelmæssig brug af spil kan kædes sammen med en række kognitive fordele: Øget mental fleksibilitet, bedre fokus og forstærket evne til at behandle information.

Ifølge dem er videospil en udmærket hobby at have i tillæg til mere traditionel terapi.

Det nikker lektor på IT-universitet, Rune Lundedal Nielsen, genkendende til. Ifølge ham kan videospil kobles til en generel følelse af velvære.

“Der er en del forskning som peger på, at videospil potentielt kan bruges til at få fred, afløb og pauser fra stressende elementer i ens liv,” siger han.

Ifølge ham er der sågar en øget tendens blandt spiludviklere, hvor man, i stedet for at gå efter action og spænding, er opmærksom på, hvordan spilelementer kan give en tiltrængt pause. Konceptet kan kaldes cozy gaming, altså hyggelige spil.

“Det kan sammenlignes med at sætte sig foran kaminen med en god bog og en varm kop kaffe.”

Han peger på den videnskabelige teori, der kaldes “selvbestemmelsesteorien”, som kan være med til at forklare, hvorfor spil har den effekt 

“Den har et godt imperisk underbygget grundlag. Den siger grundlæggende at mennesker er organismer, som har en række behov, som skal være tilfredsstillet for at vi føler os godt tilpas.”

Nogle af behovene er friheden, til at gøre hvad vi vil, evnen til at påvirke verden omkring os og følelsen af fællesskab.

“I et spil står det en frit for at tage de valg, man har lyst til at tage. Samtidig er spilverden konstrueret sådan, at man kan påvirke den, eller i hvert fald lære at påvirke den,” siger han. 

Animal Crossing kom til undsætning under pandemien

Samtidig er spil en social aktivitet.

“Den mest oplagte måde at betragte spil som sociale er selvsagt, hvis man spiller med andre mennesker,” siger Rune Lundedal Nielsen.

Men selv det, at spille alene indebærer en grad af interaktion.

“Når man forbruger kultur, om det så er bøger, film eller kunst, så sætter man sig også ind i noget et andet menneske, eller flere andre mennesker, har skabt. Man har en udveksling med et socialt, kulturelt fænomen. Det medvirker også en følelse af velvære.”

De behov tilfredsstilles ikke nødvendigvis i samtlige aspekter af den menneskelig tilværelse. Det er ikke alle faktorer, man har mulighed for at påvirke eller mestre, og det er ikke altid vores arbejde tilbyder os frihed, til at gøre som vi vil, eller vores sociale behov tilfredsstilles.

“Når man udforsker de ting i spil, bidrager det til, at man får det bedre. Og det kan resultere i, at man får mere overskud i sit liv generelt, hvad, alt andet lige, kan bidrage til, at man får mulighed for at leve med et større overskud generelt,” siger han.

Han henviser til et studie, som blev foretaget under Corona-pandemien. Her gav Nintendo forskerne adgang til data fra deres konsoler, som blev sammenlignet med forsøgsdeltagernes egne vurderinger af deres generelle velvære.

“Det viste sig, at de som spillede Switch-spillet Animal Crossing nogle timer om dagen generelt havde det bedre end dem, som slet ikke spillede,” siger Rune Lundedal Nielsen.

“Om det så er fordi de spillede, at de havde det bedre, eller om det er fordi, de havde det godt, at de kunne bruge tid på deres hobby, det kan man ikke vide.”

Der er, ifølge Rune Lundedal Nielsen, en vedholde myte, som siger, at spil automatisk er dårlige for spilleren. Jo mere man spiller, siger folkevisdommen, desto dårligere har (eller får) man det.

“Overraskende nok viste det sig, at de, som enten slet ikke spillede, eller de, som spillede rigtig meget, var dem, som havde sagde, de havde lavest velvære,” siger han.

For Caroline Pagh hænger hendes evne til at overleve verden, når den lukker sig allermest sammen om hende, sammen med hendes mulighed for at trække sig væk fra verden, før hun vender tilbage til den. 

For eksempel i form af videospil.

“Specielt er jeg glad for de gamle Zelda-spil. De har en enkelhed og en atmosfære, som er beroligende og inddragende. De giver mig mulighed for at ignorere larmen og uroen i den virkelige verden. I hvert fald for en stund, og det er altid noget.”