Mest læste
Talentløs Dirch Passer-film taget til nåde i USA og udgivet som 4K-samlerobjekt
Forbered dig på at blive underholdt! Første billeder fra ‘Gladiator II’
Dune 3 officielt sat til at udkomme i december 2026
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Hvorfor præsterer en PlayStation 5 bedre end en Xbox Series X?
One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie
Shadow of the Erdtree: Den nye Elden Ring-udvidelse er den bedst anmeldte DLC nogensinde
Nintendo vil bekæmpe scalping af Switch 2 ved at øge produktionen
Horizon: En Amerikansk Saga, Del 1-anmeldelse – Et storslået westerndrama med små fodfejl
Kevin Costner i økonomiske problemer efter flop i biografen
Det er ikke hver dag, at det velkendte PC-tastaturlayout skifter. Faktisk skal vi 30 år tilbage for at finde seneste opdatering, da Microsoft introducerede Windows-tasten i 1994.
Men nu er der en ny tast at vende sig til, og i ægte 2024-stil er der tale om en AI-tast.
Tasten, der har fået navnet Copilot efter Microsofts generative AI med samme navn, vil, når trykket i bund, bringe en skærm frem med diverse forslag til alt hver hjertet kan begære af AI-assisterede dokumenter, præsentationer, email-udkast mv.
Har man ikke slået Microsoft Copilot til på sin Windows PC vil tasten i stedet bringe et almindeligt Windows-søgevindue frem.
Men hvor er den nye tast så placeret?
Ifølge en videodemonstration fra Microsoft, som kan ses nedenfor, vil Copilot-tasten indfinde sig mellem piletasterne og den højre Alt-tast. Afhængig af keyboard-fabrikat sidder her typisk en menu-, funktions- eller sekundær Windows-tast, men de må altså nu helt vige pladsen, eller rykke endnu tættere sammen, for Copilot-tasten.
Tasten er endnu ikke obligatorisk, men i et interview med techmagasinet Ars Technica fortæller Microsoft, at de forventer, at den bliver det i løbet af året, som de forskellige keyboard-producenter får opdateret deres produktportefølje og gjort dem Windows 11-kompatible.
Uanset sætter det en tyk streg under, hvor meget Microsoft satser på AI som en integreret del af Windows og folks hverdag foran skærmen fremover.
De første systemer og keyboards med Copilot-tasten forventes at blive annonceret ved CES-messen senere på måneden.
Mark Elsberg – Skribent
Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.