Vi har efterhånden fået nogle stykker. Så længe jeg lever om John Mogensen, Bamse om Flemming “Bamse” Jørgensen, Steppeulven om Eik Skaløe og Dirch om Dirch Passer. For bare at nævne nogle af de mest populære.

På det seneste har det nok ikke gået nogens næse forbi, at en spillefilm om Tommy Seebach nu er på vej.

Anders Matthesen skal spille rollen som ‘Tvebakken’, og filmen bliver instrueret af Kasper Gaardsøe. Den forventes at få Danmarkspremiere i februar 2025.

Filmen bliver et portræt af Tommy Seebach, der i 1979 ved et sandt skæbnetræf fik mulighed for at deltage ved Dansk Melodi Grand Prix med sit store hit Disco Tango. Men det er samtidig også en familiehistorie – et drama om en far, der kom så langt ud i sit misbrug, at han måtte flytte fra sin kone og børn, før han endelig forstod og fik vist dem, hvad de betød.

Tommy Seebach var en karakter, der både indeholdt stor smerte og angst, blandet med musikalitet og kærlighed til familien. En folkelig entertainer, der i virkeligheden var genert og bare helst gerne ville gemme sig i musikken.

Filmen vil derfor også beskrive kampen mod et misbrug, håb, kærlighed og en konstant higen efter at slå til både overfor familien og karrieren.

Du kan se fotos fra den kommende film her.

Men der mangler stadig MANGE flere danske biopics, der FOR LÆNGST burde have været sat i produktion

Derfor vil Arkaden nu gennemgå de vigtigste og største huller:

Gasolin’, 1969-1978

SELVFØLGELIG skal der laves en biopic om Danmarks største rockband.

Hjemme på Christianshavn hed de Kim, Franz, Søren og Wili, men når de fyldte de danske sportshaller, radiobølger og tv-flader, hed de Gasolin´. Et dengang flabet og farligt band, der brød koden til at lave sande landeplager – en rolle, intet dansk band siden har formået.

Gasolins musik favner stadig bredt, og i deres repertoire findes både de glade sange om fest og dans, kærlighedserklæringerne, de mere eftertænksomme sange og den nøgne hverdagspoesi.

Deres sange som Stakkels Jim, Rabalderstræde, og Masser af succes er stadig elsket af fans over flere generationer. En biopic om Gasolin’ ville derfor være en fantastisk måde at fejre deres indflydelse og musikalske arv på.

Og så var de alle store personligheder. Filmen kunne, med gruppens musik i mente, serverer et tidsbillede ulig andre danske film. Så SÆT I GANG!

Kim Larsen, 1945-2018

Foto: Orla Jensen, Ritzau Scanpix

Selvfølgelig bliver Gasolin’-filmen en dundrende succes med 800.000 solgte billetter, så derfor er den uundgåelige 2’er på vej. Og den handler naturligvis om gruppens forsanger, Kim Mellius Flyvholm Larsen.

Larsens solokarriere strakte sig over en 40-årig periode, så hvis Larsen skulle filmatiseres, burde fortællingen koncentrere sig om Gasolins opløsning, USA-fiaskoen og Larsens gigantiske comeback med storsællerten Midt om Natten fra 1983.

Historien kan så fortælles stramt, lidt ligesom i Bohemian Rhapsody-filmen.

Nikolaj Lie Kaas spiller naturligvis Larsen.

Tidligere har Ole Bornedal forsøgt at lave en film om Kim Larsen, men nationalskjaldens enke har desværre afvist instruktøren i at bruge rettighederne til Kims musik. Kims enke, Liselotte Klovborg, afviste nemlig i 2019 Ole Bornedal, da han ønskede at bruge Larsens musik, som hun ejer rettighederne til. Den manglende accept fra familien er grunden til, at danskerne ikke får en filmatisering af Kim Larsens liv. Og uden musik er der vel ingen film?

1,2 millioner solgte biografbilletter ville ellers givetvis være i hus.

Ib Schønberg, 1902-1955

Her er så Nicolas Bros helt store Bodil- og Robert-sluger, hvis den ellers blev lavet.

For filmen om Ibbermand har Danmark nemlig af uanseelige grunde stadig til gode.

Schønbergs tidlige karriere blev ifølge DFI beskrevet således:

“Ib var en tyk mand med en egen ballonagtig lethed, en fjedrende, vuggende gang og en forbløffende adræthed i reaktionerne. Hans sangstil har tilsvarende svæv og forsøger sig ikke med det eftertrykkelige viseforedrag, der blev meget værdsat i datiden, men skøjter elegant hen over en tekst, der da også sjældent fortjener mere.”

Årets danske filmnyhed i 1938 var, at Ib Schønberg ikke var med i nogen film. Ellers var den store skuespiller svær at komme udenom. Frem til sin død i 1955 medvirkede han i ikke færre end 119 danske spillefilm. Et enkelt år, 1949, var han sågar på plakaten i samtlige otte premierer. Ib Schønberg var den fødte filmskuespiller.

Hans mest uforglemmelige roller er dog de store tragiske bravurnumre som alkoholisten i Café Paradis (1950) og den afsluttende selvmordsscene med Ellen Gottschalch i Ta’ hvad du vil ha’ (1947).

Men hvor er hans egen film?

Gustav Winckler, 1925-1979

“Hits,” pornografisk live-kys i Melodi Grand Prix, druk, brune værtshuse, sex og børn udenfor ægteskabet samt voldsom død ved bilulykke.

Historien om Gustav Winkler både kan og har det hele!

Winckler havde i 3 årtier en helt central placering i dansk populærmusik. Først og fremmest som sanger, men efterhånden også som pladeproducer, komponist, musikforlægger og tekstforfatter.

I 1957 vandt han sammen med Birthe Wilke det danske Melodi Grand Prix med melodien Skibet skal sejle i nat der blev nummer tre ved det internationale Melodi Grand Prix. Årsagen til, at de ikke vandt konkurrencen, skyldtes angiveligt det lange kys, parret sluttede sangen med, som skulle have stødt de katolske landes juryer.

Gustav Winckler blev dræbt ved en færdselsulykke, da et glatføreuheld på hovedvej A 13 mellem Hvam og Thorning syd for Viborg satte en stopper for hans liv. Bilen kom i skred og havarerede, og han blev dræbt ved ulykken.

Denne nyhed skulle imidlertid blive Billed-Bladets bedst sælgende forsidenyhed nogensinde med imponerende 430.000 solgte eksemplarer, hvilket fortæller ikke så lidt om Gustav Wincklers popularitet dengang.

Legenden blev kun 53 år gammel. Men hvor er filmen?

Carl Th. Dreyer, 1889-1968

Selvom Lars von Trier er genial, er han stadig en lærling ved siden af vores største filminstruktør nogensinde: Carl Theodor Dreyer.

I kraft af sin perfektionisme og kompromisløshed var Dreyer en ener inden for dansk film, og han formåede at realisere værker, som er blevet milepæle i filmkunstens historie og som tegner dansk kulturliv i udlandet.

Dreyer blev født i København af en svensk ugift mor, men som toårig blev han adopteret af en københavnsk typograffamilie, som gav ham navnet Dreyer. Efter at have bestået realeksamen i 1904 brød han med sine adoptivforældre.

Herefter blev hans liv film.

La Passion de Jeanne d’Arc (1928, Jeanne d’Arcs Lidelse og Død), et af de mest helstøbte klassiske værker fra stumfilmperioden, befæstede Dreyers internationale ry, hvor den forblev et mesterværk.

Dreyer oplevede i årene omkring sit næste mesterværk, Vampyr, en alvorlig indre krise, og i begyndelsen af 1933 måtte han indlægges på en psykiatrisk klinik. I august 1934 forlod han Frankrig og flyttede sammen med familien tilbage til Danmark.

Den følgende periode i Dreyers liv og karriere blev præget af modgang og strandede projekter. For at kunne overleve måtte han genoptage et journalistisk arbejde for dagbladet B.T. i form af en fast kommentar, Livet i Byretten, som han pligtskyldigt afleverede fra 1936 til 1942. Efter kortfilmen Mødrehjælpen (1942) var Palladium omsider villig til at lade Dreyer optage en ny spillefilm. Resultatet blev Vredens Dag (1943), en tragisk kærlighedshistorie, som udspiller sig under hekseforfølgelser i 1600-tallet.

Påny måtte han vente i ti år, før hans næste værk kunne se dagens lys: Ordet (1955), en mesterlig filmatisering af Kaj Munks teaterstykke. Ordet vandt førsteprisen, en Guldløve, på filmfestivalen i Venedig.

Er der nogen her på listen, der fortjener en biopic, er det Dreyer!

Niels Bohr, 1885-1962

Danmark skal have sin egen Oppenheimer, og det kan vi kun få ved at filmatisere Niels Bohrs liv. Og nej, den skal ikke hedde Bohr’et fanger!

Niels Bohr er kendt for sin forståelse af atomers struktur og kvantemekanik. I 1922 modtog han Nobelprisen i fysik. Bohr præsenterede den såkaldte Bohrmodel, en model af atomets struktur, i 1913. Modellen viste, hvordan negative elektroner kredser om atomkernen, som er positivt ladet.

Selvom Bohr-modellen sidenhen er blevet fortrængt af andre modeller, er dens dybereliggende principper forblevet korrekte. Han opfandt også komplementaritetsprincippet: at en række af naturens egenskaber er parvis komplementære og at den information, man får ved at undersøge den ene egenskab, supplerer eller fuldender det, man lærer ved at undersøge den anden.

Niels Bohr er utvivlsomt den mest kendte danske videnskabsmand. Han blev også indstillet til Nobelprisen i kemi i henholdsvis 1920 og 1929 – dog uden at modtage den. Marie Curie er stadig den eneste forsker, der har modtaget prisen i begge videnskaber.

Både Bohr og Dreyer er af international klasse, og at filmatisere deres liv vil utvivlsomt tiltrække udenlandske biografgængere og Oscar-nominationer. Så kom i gang, Danmark! 

Povl Kjøller, 1937-1999

Og de nominerede er…

Povl Kjøller, Trille, Jens Brixtofte, Jens Jørgen Thorsen, Jørgen Clevin, Rock Nalle og Trine Michelsen. 😊

Er der nogen, der er blevet glemt?

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.