Hvad sker der, når en midaldrende jyde krydser klinger med en ung sjællænder, når det kommer til film? To af Arkadens skribenter undersøger sagen, når de i 20 afsnit skiftes til at vælge en film fra deres fødeår. Jesper er model 1978 og Lasse er fra 2003. Hver anden uge ser de en udvalgt film, dissekerer deres oplevelse på max. 10 linjer og poster det som en samlet feature. I parentesen efter hvert navn kan du se, om der er tale om et gensyn eller debut for vedkommende. På forhånd ved ingen af de to, hvad den anden har skrevet. Spørgsmålet er blot: Er de enige eller uenige?

LASSE (gensyn): Halloween er intet mindre end et mesterværk. John Carpenter er en legende i gyser entusiasternes verden, og Halloween er uden tvivl en af hans bedste. Kameraarbejdet er noget af det vildeste, jeg længe har set, og det samme er lydsiden. Jeg husker, da jeg så den første gang med min far. Der pointeret han flere gange: “Hey, kan du se? Han står der i mørket”. Der er så mange gange, hvor man ikke ligger mærke til, at Michael Myers er i billedet. Når han er tæt på en person, man følger, kan man høre hans dybe vejrtrækning igennem masken. Det giver kuldegysninger hver gang. Vi har også en meget ung Jamie Lee Curtis, der gør et fantastisk arbejde som ung teenager, der bliver forfulgt af ondskaben selv. Fordi der er ikke noget menneskeligt over Myers, kun ondskab. 

JESPER (debut): Det blinker muligvis i neon, at jeg ikke før har kastet mit blik på fødslen af en af filmhistoriens mest slidstærke og ikoniske seriemordere. Jeg er dog ikke uvant med den klassiske og simple pianotune, for jeg har set flere af mange efterfølgere og også de seneste reboots. Halloween er fra en samtid, hvor flere gyserfranchises kæmpede om markedet. Jeg anerkender i den anledning såvel starten på en stor karriere for Jamie Lee Curtis og etableringen af den tavse, maskeklædte galning. Jeg må også erkende, at dialogen i Halloween virker bedaget, skuespillet udpenslet og til tider overgjort og visse handlingsmønstre irrationelle. Dermed er der ikke skyggen af uhygge, men nærmere thriller-tendenser. Omvendt er der kvaliteter at hente i Myers’ point-of-view killing spree og den konkrete afgrænsning af tematikken. Fin gimmick at levendegøre Halloween på så grufuld vis, selvom tidens tand refererer til en æra med bussemand i stedet for bøhmand, og at der samles boller i stedet for slik.

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder

Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.