Ad Banner

Anmeldelse

Star Wars: Tales of the Empire-anmeldelse – Korte men nødvendige kapitler i Star Wars universet 

Foto: Lucasfilm

Af Lasse Bjørnsten Rasmussen
4 maj, 2024

Glædelig May the Fourth! Det fejres med denne fantastiske antologi serie af Dave Filoni

Star Wars: Tales of the Empire er en antologi serie i forlængelse af den første i serien ved navn, Star Wars: Tales of the Jedi. I Tales of the Jedi fulgte man blandt andet Grev Doku før han vendte sig imod jedierne, en ung Qui-Gon Jinn og Anakin, samt Obi-Wan og Ahsoka under klon krigen. I Tales of the Empire følger man i de første tre afsnit Morgan Elsbeth som vi kender fra The Mandalorian sæson 2 og Ahsoka. De sidste tre afsnit følger vi den tidligere Jedi Barris Offee som vi for første gang så i baggrunden i Episode II Attack of the Clones. Barris var også med i Clone Wars serien og var gode venner med Ahsoka før hun vendte sig mod jedierne og blev sat i fængsel. 

Jeg har været meget spændt lige siden jeg så den første trailer. Da jeg så at både Grievous, Thrawn og ikke mindst Bariss ville vende tilbage, var jeg ekstatisk. Men holdt min begejstring efter at have set alle seks afsnit? 

Foto af: Lucasfilm

Hvis disse antologiserier fortæller os noget, så er det at vi skal have flere omkring hver gruppe i universet 

Jeg var også meget glad for Tales of the Jedi, da den serie fortalte og forklarede forskellige små side historie som var blevet sat op i Prequel filmene og Clone Wars. Tales of the Empire gør det samme, bare endnu bedre. Aldrig har jeg set en så uhyggelig General Grievous før. Man ser nemlig i traileren hans krigstogt mod heksene på planeten Dathomir og det er gjort hamrende godt. Det ser man på sin vis også i Clone Wars serien, men her følger vi en enkeltperson som flygte fra droiderne og det er med til at gøre dem ekstra skræmmende. I forhold til Morgans historie, kunne der godt være mere kød på. Det føles lidt som om vi har set det før, men det fungeret alligevel helt fint.  

Foto af: Lucasfilm

Højdepunktet i serien er når man følger Bariis Offee. Fans har spekuleret i årevis siden vi sidst så hende i Clone Wars om hvad der skete med hende efter jedierne faldt og imperiet tog over. Hendes historie er sindssygt spændende og jeg elskede alt ved det.  

Mit største og næsten eneste kritikpunkt er faktisk at det er for kort. Det kunne sagtens have været længere med mere dybde uden det vil ødelægge noget. Jeg havde håbet på mere af Thrawn og Grievous end vi fik. Men igen, det ødelagde intet, jeg kunne bare godt- som den fan jeg er, havde tænkt mig mere. 

Jeg bliver også nødt til at nævne animationen. Ligesom i The Bad Batch, så er animationen fantastisk smuk. Den stil som Clone Wars lagde for døren, er uden tvivl min yndlings animationsstil stil og jeg er glad for det også er den de bruger til de her antologiserier. 

Foto af: Lucasfilm

Konklusion 

Tales of the Empire bringer værdige og spændende historie som udvider Star Wars universet på en perfekt måde. Med den anden antologiserie har Dave Filoni igen, igen bevidst at han er den perfekte i rollen som instruktør til Star Wars animationsverdenen. Jeg håber at dette er begyndelsen på en ny æra af Star Wars animation hvor forskellige grupper i universet får deres egen antologi serie. Det kunne være en “Tales of the Mandalorians” eller Tales of the separatists”.  

Mange vil måske mene det er ligegyldige historier som vi ikke har brug for, men når det bliver gjort så elegant og perfekt som disse, så gør det mig absolut intet. At besvare spørgsmål er ikke altid en dårlig ting, det skal bare gøres ordentligt og det gør Dave Filoni med Tales of the serien.

Medie: Streaming (Disney+)

Instruktør: Dave Filoni

Skuespillere: Diana Lee Inosanto, Meredith Salenger, Jason Isaacs, Rya Kihlstedt, Lars Mikkelsen, Matthew Wood

Genre: Animation, action, drama, science fiction

Premieredato: 4/5 2024

Spilletid: 93 minutter

Selskab: Lucasfilm Animation/Disney

Lasse Bjørnsten Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk