Mest læste
Før Seebach-filmen: Disse danske legender filmsavnes stadig
Talentløs Dirch Passer-film taget til nåde i USA og udgivet som 4K-samlerobjekt
Hvorfor præsterer en PlayStation 5 bedre end en Xbox Series X?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Shadow of the Erdtree: Den nye Elden Ring-udvidelse er den bedst anmeldte DLC nogensinde
Gladiator 2 spås allerede nu til at blive årets Oscar-sluger
One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie
Forbered dig på at blive underholdt! Første billeder fra ‘Gladiator II’
GTA 5 DLC med ”James Bond Trevor” blev skrottet, på grund af GTA Online
Inderst Inde 2-anmeldelse – Pixar er tilbage med endnu en perle
Unge mænd opfandt undskyldninger i stedet for at indrømme, at de havde redekoreret badeværelset i tidlige spiltests af Sims, siger forhenværende udvikler.
Det er i slutningen af nullerne, Obama er præsident, Twilight-filmene har kastet en glitrende bombe i popkulturen og Charlie the Unicorn er gået viralt.
Og hvis man som mand drister sig til at gå med deodorant, bliver man kaldt metroseksuel.
Ad omveje er du, en ung mand, blevet playtester på en ny version af simulationsspillet Sims. Du bliver sat foran skærmen og får at vide, at du kan gøre, hvad end du har lyst til i spillet.
Efter et par timer kommer du ud, og et lille hold af researchere står klar med notesblokke og kuglepenne.
“Nå, hvad har du så brugt de tre sidste timer på?” spørger de. Ens håndflader begynder at svede. Hvordan kan man, en heteroseksuel ung mand i det herrens år 2008, indrømme, at man har brugt timevis på at vælge nuancen af tapet til studerekammeret og hvilke blomster, der skal være i vinterhaven?
“Øh, øh, jeg havde sex med alle, og sultede mine simmere og slog folk ihjel!”
Det lyder i hvert fald, som om det foregik nogenlunde sådan, når Rod Humble, som tidligere var udviklingsleder på Sims-serien, i vage termer beskriver fokusundersøgelserne før udgivelsen af Sims 3 til PC Gamer.
“Vi kunne sagtens se, hvad de her unge mænd lavede på skærmen, men når vi skulle tale om det, opfandt de helt andre ting,” siger Rob Humble.
“Der var en selvforståelse af, at der var nogle ting, som de skulle sige, at de gjorde, men i virkeligheden holdt de hus og lavede mad og den slags.”
Ifølge ham kan livssimulationsspil være en måde at udforske sin egen identitet: Man kan enten sige “jeg” om simmeren, og lade dem være en udgave af en selv, eller bare lade dem være små menneske-formede væsner, som ikke har noget med en at gøre, hvis man opdager, at man ikke eksempelvis bryder sig om den udgave af sig selv.
Eller begge dele, afhængigt af situationen, siger Rod Humble.
“Folk siger: “Jeg inviterede Jeffrey på date, vi tog på date, og min simmer fuckede daten op.” Den forskel skaber en spænding, som er en stor del af magien i den slags spil.”
Det er ikke unormalt, at man som de unge mænd fra anekdoten om spiltesten ikke nødvendigvis vil stå helt ved, hvad man gør i spillet.
De overvejelser forsøger Rod Humble at inkorporere i det nye livssimulationsspil, han arbejder på med navnet ‘Life By You’. Her vil det foruden den kendte tilpasning af de individuelle karakterer også være muligt at ændre demografien i de byer man spiller i og eksempelvis skabe en by, hvor alle indbyggere er forelsket i den samme person eller alle er homoseksuelle. Kun fantasien lader til at sætte grænser.
Læs mere om Rod Humbles overvejelser og ‘Life By You’ i interviewet på PC Gamer.
LÆS OGSÅ: “Sæt dig ned, din hund”: Har spil et problem med volds- og dødstrusler?
LÆS OGSÅ: Anden episode af “Verdens bedste spil” afslører Lydmors nørdede fortid
LÆS OGSÅ: Xbox om Game Pass: Slut med første måned til én dollar