Mest læste
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Love Lies Bleeding-anmeldelse – Muskler, blodig og liderlig
IF – fantasivenner-anmeldelse – En finurlig fortælling om vigtigheden i at beholde sit barnlige hjerte
To nye Ringenes Herre film på vej fra Peter Jackson. Men der er et men…
Epic idømt kæmpebøde for Fortnite-reklamer
Assassin’s Creed Shadows har fået en udgivelsesdato og en trailer – Se traileren her! Og læs om alle de nye detaljer
Peter Jackson: Derfor kommer der nye Ringenes Herre film
HBO Max hamrer Dune: Prophecy trailer direkte i fjæset på dig
Ny episode af Arkaden Podcast- Gamere raser mod Xbox
Boy Kills World-anmeldelse – Vild action- ekstremt ringe plot
Husker du Heat fra 1995? Nu tyder alt på, at vi får endnu mere af samme skuffe. Michael Mann er nemlig klar i spyttet omkring, hvad han kaster sig ud i som det næste.
Den var en af 90’ernes absolut mest omtalte film. Instrueret af en sand mester, nemlig Michael Mann. Rollelisten bugnede med creme de la creme fra Hollywood og bød på en “det gode mod det onde”-duel mellem mastodonerne Robert De Niro og Al Pacino. Hvem der ellers var med? Jo, ser du… Val Kilmer, Jon Voight, Natalie Portman, Dennis Haysbert, Tom Sizemore, Ashley Judd, Wes Studi, Hank Azaria, William Fichtner, Jeremy Piven, Danny Trejo, Mykelti Williamson, Ted Levine og Tom Noonan. Et ensemble sjældent set i filmbranchen før, ganske enkelt.
En næsten tre timer lang heist-movie ved navn Heat fyldte biografsale over hele kloden, og nu er der chance for, at det kommer til at ske igen. Mann udtalte sidste år, at han ville skrive en fortsættelse i bogform, hvilket kun forstærkede tiltagende rygter om, at så ville en filmfortsættelse også rykke tættere på. Det føles næsten som om, at klaphatten skal på, og årsagen er, at Michael Mann i et nyligt interview med Radio France bekræftede, at hans næste projekt bliver Heat 2.
Alt tyder ifølge Mann på, at udgangspunktet bliver både en såkaldt prequel og sequel, og dermed kan børsen med ønskelige navne til de spille de yngre udgaver af karaktererne begynde. Dertil kan man jo så håbe på, at sequel-delen kan få Pacino og De Niro op af stolen. Begge var i øvrigt at finde til Oscar-showet tidligere på måneden.
Der er pt. ingen meldinger om produktionsstart eller forventet premiere, men vi kommer til at følge en nyhed af denne kaliber til dørs.
Om skribenten:
Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder
Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.