Ad Banner

Nyheder

Elden Ring: Shadow of the Erdtree har fået en Story Trailer – Se den her!

Foto: Esports.gg

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
22 maj, 2024

Den nye trailer fokuserer på udvidelsens narrativ

Den 21. juni bliver spilfænomenet Elden Ring udvidet betydeligt med den længe ventede udvidelse, Shadow of the Erdtree. Vi har allerede fået et første indblik i udvidelsen, men nu har vi også fået et kig på den narrative del af den kommende DLC, da Bandai Namco har udgivet en trailer, der fokuserer på historien i udvidelsen. Du kan se traileren herunder. 

Det er tydeligt, at Shadow of the Erdtree bliver en særdeles spændende tilføjelse til det allerede storslåede spilunivers. Et univers som forfatteren George R. R. Martin, kendt for bøgerne bag hitserien Game of Thrones, har været med til at udforme. Shadow of the Erdtree vil byde på nye områder at udforske, nye fjender og bosser samt en uddybning af Skyggeriget, eller Realm of Shadows.

Bandai Namcos eget opslag på X

Det usete land vil altså blive afsløret den 21. juni, når Shadow of the Erdtree udkommer til PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




© Copyright - arkaden.dk