Stig ombord på en tålmodighedsprøve af dimensioner. Halvanden time på norsk – eller i hvert fald fem kvarter, for det første kvarter er stort set uden nogen form for tale. Her får vi nærmest lydløst rammesat Håndtering Av Udøde på en særdeles varm sommerdag i Norge. Kvarter nummer to rummer et væld af stilistiske virkemidler i sin billedside i et tempofattigt scenarie. Her er ikke noget, der bliver pacet frem og det er vel kun en bilradios skratten, der signalerer, at noget er galt fat. Men er det bilen, der sætter ud – er det signalet, der er svagt – eller er radiokanalen angrebet af zombier, som titlen antyder at byde på?

Hvad foregår der – og hvorfor?

Et andet sted bliver en sørgende mand på en kirkegård utilpas, og i et køkken falder en ventilatorpropel ned fra loftet. På en parkeringsplads ved en boligblok går alle bilalarmer samtidig og samtlige elmaster overbelastes og kort efter går strømmen. Den første indikation på levende døde – eller bare udøde om man vil – går gennem føromtalte sørgende mand på kirkegården, som siden begynder at grave dybt på en gravplads. “Morfar kommer, morfar kommer”, lyder det taktfast til hvert et spadestik. Et barnelig fragtes med hjem, men lig er måske så meget sagt. Det trækker nemlig vejret sagte. Morfar drypper dets øjne, vasker dets korpus og putter det i sengen ved aftenstid. Der er nu halvdelen af filmen tilbage. Tre kvarter helt nøjagtig. 

Minder om kunstfilm

Håndtering Av Udøde præsenterer sig primært gennem nogle smukke indstillinger, hvor lydbilledet ikke er ret fremtrædende. Når der er tale om gyserfilm, så er reglen ofte, at man ikke lige skal se monstret, morderen eller spøgelset som noget af det første. Nogle vil nok tænke King Kong eller Jaws ind her, og er man på jagt efter blodtørstige døde vandrere i hobetal, så bliver man skuffet. Sådan en film er der ikke tale om. På flere måder minder udgivelsen her om en kunstfilm. Den kan vinge flere filmtekniske elementer af og i princippet kalde sig helstøbt. 

Stiltiende accept af tingenes tilstand

I sidste ende vil man også gerne underholdes, udfordres eller begaves. Det bliver desværre ikke udgangsbønnen i dette tilfælde. Det er mig ikke helt klart, hvad Thea Hvistendahl forsøger at vise mig og med hvilken begrundelse. Jeg tør kun håbe på, at der er mere gods i romanen bag denne film. I værste fald er hun tro mod oplægget, men hvis det er sandt, så kender jeg en bog, der ikke skal på min ønskeseddel. Man kender ikke rigtig figurer, deres bevæggrunde eller hvor de er på vej hen. Ganske vist er grebet og fortællestilen forholdsvis original, men uanset om Håndtering Av Udøde kalder sig gyser, drama eller mysterie, så mangler den fremdrift. Hele affæren bliver temmelig kedelig, og uanset hvilken af de tre primære familier, der bliver genforenet med en afdød, så har ingen af dem rigtigt noget spændende at byde på. Alle synes at styre uden om spørgsmålet omkring, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.

Tryk på kæledyret

En time er nu gået, og det er næsten en præstation i sig selv hvor lidt, der er sket. En halv time resterer. Får vi så forløst noget dybde og cementering af, hvorfor vi skulle gennem dette sløve optræk? Ikke for alvor, for Håndtering Av Udøde dvæler poetisk ved den selvoptagethed, der lader til at være filmens budskab. Ingen årsag fortsat til hændelsen, men et udtryk for, hvor svært det er at acceptere, at der ikke bliver noget lykkeligt gensyn med sine elskede. Hvis filmen påståeligt skal tildeles et klimax, så må man tage til takke med en kanin, der bliver kvast til døde af zombiehænder. Filmen afrundes med, hvad der nok ville komme til at ske, hvis vi mistede alt rationale. Action-, splatter- og gyserfans ville nok have håbet på at se filmen med start præcis, hvor den slutter.

Pokkers – en forbier

Denne signatur elsker ellers, når tingene ikke er, som de plejer. Hvor noget virker friskt og nyt udtænkt. Når man ikke har regnet det hele ud på fem minutter. Når man bliver overrasket og betaget over alternative filmskabelser og vinklinger, der er ud i den art og tone, som kun filmværker kan give os. Jeg må krybe til korset og indrømme, at det også kan blive for banalt og intetsigende. Håndtering Av Udøde ender desværre med at opføre sig præcis som en ægte filmisk zombie. Den slæber sig afsted fra det ene øre til det andet og ud i glemslen uden at forvolde nogen form for skade eller smitte. Traileren herunder er genialt sat sammen. Det er vitterligt alle “højdepunkter” samlet på en måde, som ikke stemmer overens med filmens reelle handling, fremtoning og rækkefølge. Det er simpelthen falsk varebetegnelse…

Medie: VOD/Nordisk Film Distribution A/S

Instruktør: Thea Hvistendahl

Skuespillere: Renate Reinsve, Anders Danielsen Lie, Bahar Pars, Bjørn Sundquist, Bente Børsum, Jan Hrynkiewicz, Denise Trankalis, Olga Damani, Kian Hansen, Inesa Dauksta, Hedda Munthe, Dennis Østby Ruud, Anders Dybwad

Genre: Gyser, Drama, Mysterie

Premieredato: 6/5 2024

Spilletid: 93 minutter

Selskab: Einar Film, 2024

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.