Ad Banner

Nyheder

Microsoft regnskab trodser dårlige salgstal på hardware

Foto: Reuters

Af Kasper Pedersen
27 april, 2024

Det på trods af et stadigt nedadgående salg af Xbox konsoller

Microsoft fremlagde for nyligt deres seneste salgstal i en pressemeddelelse, der tydeliggjorde at salget af Xbox-konsoller fortsat var faldende. Det er ikke noget nyt, da vi særligt i Arkaden har diskuteret Xbox’s manglende evne til at kunne konkurrence med andre på markedet, grundet deres manglende markedsføring i særligt Europa.

Det lader dog ikke til at trykke moderselskabet for Xbox, Microsoft, da deres andre services, heriblandt Microsoft Office samt Microsoft Cloud, er steget med hele 23% i indtægt. Også på gaming siden, ser man klare positive tal, da indtægten fra blandt andet det stærke Game Pass-brand er steget med 62%. Det skal tilføjes, at æren for denne stigning formentlig kan tildeles det nylige Activision Blizzard King køb.

CEO for Microsoft, Satya Nadella, har da også efterfølgende, på baggrund af det offentliggjorte regnskab, udtalt sig om nogle af tallene fra regnskabet.

Satya Nadella føler sig ikke presset skønt nedslående salgstal for Xbox. Foto: Microsoft

“Vi udvider udvalget af vores spil til nye platforme, heriblandt fire fanfavoritter til både Nintendo Switch og Sony PlayStation for første gang, siger Satya ved et forretningsmøde. Der er her tale om de multiplatformstitlerne; Grounded, Hi-Fi Rush, Sea Of Thieves og Pentiment“.

“Faktisk, så havde vi tidligere på måneden hele 7 spil på PlayStation Store’s top 25 liste. Det er mere end nogen anden udgiver”, fortsætter han.

Som det kan ses på PlayStation Store’s top 25 liste fra midten af april, er de syv titler som Satya taler om: Call of Duty (2), OverWatch 2 (7), Sea Of Thieves (12), Fallout 4 (16), Minecraft (19), Fallout 76 (20) og Grounded (23). Særligt Fallout-spillene har set et boost i salgene efter den succesfulde TV-serie.

Den eneste udgiver der kommer i nærheden af samme mængde spil på listen, er Sony PlayStation selv med 5 titler. Det tegner et klart tegn på at Microsoft, på trods af et fald i Xbox-hardware, stadig har haft et godt år. Om det kommer til at ændre sig med store kommende titler såsom Awoved og Indiana Jones: The Golden Circle, må tiden vise.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk