Nyheder

Hypet kortspil har fået ban-hammeren for at ‘opfordre til gambling’

Foto: Playstack

Af Mark Elsberg
2 marts, 2024

Det ekstremt populære kortspil Balatro, der i øjeblikket hitter verden over, er pludseligt forsvundet fra diverse digitale platforme, herunder Nintendos eShop, det bekræfter spillets producent Playstack.

På det sociale medie X skriver de, at fjernelsen skyldes en “overnight ændring af spillets aldersmærkning” fra 3+ til 18+.

De nævner ikke specifikt, hvilket organ der har foretaget ændringen, men det spekuleres, at det er den europæiske PEGI-organisation, der pludselig har skiftet mening.

Ændringen skulle ifølge Playstack skyldes, at man fra aldersmærkningsorganets side tror, at Balatroindeholder gambling-elementer“, noget som udvikleren mener, er lodret forkert.

Faktisk havde Playstack, forud for Balatros lancering, for at undgå netop denne situation, forsøgt at understrege overfor for aldersmærkningsorganerne, at selvom det er et kortspil med løst afsæt i Poker, herunder dets ikonografi, er der ingen gambling involveret i selve spillet.

– “Balatro er udviklet af et individ, der er indædt modstander af gambling og med forsigtighed har udviklet spillets mekanikker, så de på ingen måder kan relateres til gambling”, står videre skrevet i Playstacks opslag.

Men det lader altså ikke til at have haft den nødvendige effekt, som det efterfølgende har fået ban-hammeren for selvsamme.

Playstack arbejder på højtryk for at få opklaret denne misere og få Balatro tilbage på butikshylderne, herunder på Nintendo eShop. Bannet kommet på et kritisk tidspunkt, som spillet var ved at eksplodere i populartiet.

Indtil da bemærkes det, at man fortsat kan købe spillet på PC.

Balatro er et deck builder roguelike, der, som nævnt tager løst afsæt i Poker, men alligevel er sin helt egen ting. Nysgerrig? Så kan du se lanceringstraileren nedenfor:

Mark Elsberg – Skribent

Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.




© Copyright - arkaden.dk