Film og serier

James Gunn annoncerer, at produktionen er begyndt på den nye Superman film i Norge!

Foto: Svalbardposten

Af Tobias Gilbert
14 marts, 2024

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er James Gunn der går i gang med ikke bare den længe ventede produktion af Superman, men begyndelsen på et helt nyt DC-Univers.

Tilbage i 2022 var den store nyhed at filminstruktøren James Gunn og hans samarbejdspartner Peter Safran ville overtage tøjlerne til DC’s filmunivers. Dette satte dem essentielt i samme rolle som Kevin Feige har ovre hos Marvel. Dette var en længeventet beslutning, da DC de sidste mange år har været præget af alt for mange udskiftende ledere, der ikke har kunnet enes. Nu er der endelig én konge til at tage beslutningerne – okay faktisk to, men James Gunn har tydeligt angivet, at ham og Peter Safran er et “match made in heaven“, med ham selv som instruktør og historiefortæller, Peter Safran som produktiv producer.

Nu annoncerer James Gunn via et Instagram opslag, at produktionen på den nye film er begyndt, i Svalbard, Norge af alle steder. Første filmedag blev annonceret sammen med nedenstående billede, der også viser første kig på Supermans nye “S”-logo.

“We have filmed the first scenes which are when Superman flees to the Fortress” – James Gunn

Sneen drysser på S’et idet Svalbard i Norge kommer til at stå som baggrund til ‘the Fortress of Solitude’.

Første dag på produktionen blev også fejret, da Rachel Brosnahan, der spiller Lois Lane, lagde nedenstående video op på sin Tik Tok der viste hende sammen med sine to medskuespillere, Nicholas Hoult, som Lex Luthor, og selvfølgelig den nye Superman, David Corenswet.

Den spritnye produktion ser ud til at være i fuld sving og humøret er højt fra både folk bagved og foran kameraet.

Her på redaktionen glæder vi os meget til 11. Juli 2025 hvor filmen forventes i biografen.

Om skribenten:

Tobias Gilbert – Skribent & Anmelder

Tobias er uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2017. I sit arbejde som skuespiller har han både stået foran og bag kameraet ved bl.a. at producere egne kortfilm. For tiden læser han Dansk på Københavns Universitet for at skærpe sine skriveevner, hvor han også arbejder som skribent for Filmmagasinet Nosferatu. Når der skal slappes af, er det ofte med et PS5-joystick i hånden og en hjemmelavet bolognese på tallerkenen.




© Copyright - arkaden.dk