Ad Banner

Nyheder

‘Pokémon Go’-udvikler afslører deres kommende titel ‘Monster Hunter Now’

Foto: Niantic

Af Carl Nielsen
18 april, 2023

Niantic laver i samarbejde med Capcom et ny 'Monster Hunter'-spil til mobil. Spillere kan prøve en beta i næste uge.

Pokémon Go-udviklerne Niantic har afsløret, at deres næste projekt kommer til at være ‘Monster Hunter Now’. Spillet er blevet til i samarbejde med selskabet bag ‘Monster Hunter’-serien, Capcom, og du kan allerede prøve kræfter med det i næste uge.

Det skriver Eurogamer.

Niantic beskriver det som et action-rolespil, hvor du i sædvanlig ‘Monster Hunter’-stil skal jage et utal af forskellige monstre, men det bliver så med Niantics signatur-gameplay, hvor elementer fra den virkelige verden bliver inkorporeret.

‘Monster Hunter Now’ lander til september i år, men der vil allerede være en lukket beta, der starter d. 25. april. Hvis du er interesseret kan du skrive dig op til at prøve beta’en på MonsterHunterNow.com.


MERE FRA HARDWIRE

LÆS MERE: Over 2400 Steam-konti straffet for at kalde en negativ anmeldelse “nyttig”

LÆS MERE: Tophemmelige dokumenter om krigen i Ukraine lækket på Minecraft-Discordserver

LÆS MERE: Videospil afhjælper mentale udfordringer: Jeg kan ignorere larmen fra den virkelige verden




© Copyright - arkaden.dk