2024 tegner til at blive det helt store comeback-år for Ubisofts sværdfægtende prins af Persien, der ellers har været forsvunden siden slut nullerne.

Tilbage i januar måned udgav den franske spilkæmpe således det kritikerroste Prince of Persia: The Lost Crown, der oste af spilmekanisk selvsikkerhed og kreativt overskud, men som ikke ligefrem satte ild til salgslisterne verden over.

Og nu, kun få måneder senere, står selvsamme Ubisoft, i samarbejde med opkomlingen Evil Empire, klar med endnu et kapitel i den ikoniske spilserie, The Rogue Prince of Persia.

Til kamp mod genrens største

Efter 14 år hengemt i Ubisofts gravkamre skulle man mene, at det var lige lovligt meget Prince of Persia på én gang, men hvor The Lost Crown er et mere traditionelt, historiedrevent eventyrspil, spiller The Rogue Prince of Persia på helt andre tangenter.

Det er nemlig, som skrevet står, et såkaldt ’rogue-like’. Altså efter det legendariske spil Rogue fra 1980, hvor man gik på eventyr i evigt foranderlige labyrinter, og aldrig kunne vide sig sikker på, hvilke farer der lurede, når man startede en ny spilsession op. I dag en populær genre med mange prisvindende titler i folden – The Binding of Isaac, Hades og Slay the Spire, bare for at nævne et par.

Så, selvom det kunne synes at være et taktisk godt træk fra Ubisoft at placere The Rogue Prince of Persia i en populær og kommercielt veletableret genre i forsøget på at relancere deres ikoniske spilhelt, skal man have for øje, at konkurrencen her er knivskarp.

Derfor så meget desto bedre at de har allieret sig med netop udvikleren Evil Empire, der kommer direkte fra DLC-produktionen til det genredefinerende og yderst velspillende rogue-like Dead Cells.

Gedigent håndværk

Og det ses med det samme, man kaster sig ud i The Rogue Prince of Persia. Selvom det er lanceret i ’Early Access’, og derfor fortsat er under aktiv udvikling, spiller det utroligt godt her fra start.

Prinsen bevæger sig elegant igennem banerne og kan vanen tro (stort set) passere enhver forhindring, blot der er styr på fodfæstet. Det er et næsten rytmisk gameplay, som man trykker på de rigtige tidspunkter og ser ham springe elegant over kløfter og andre dødsfælder, henover hustage og gennem akvædukter i jagten på at befri sit folk.

Ind i mellem skal fjender besejres, og her er den vanlige krumsabel udskiftet med et væld af forskellige våben, der genren tro dukker tilfældigt op rundtomkring i banerne, som man søger dem tynde. Dør man, er det helt tilbage forfra, men med mulighed for permanent at opgradere prinsen, så chancen for at komme længere næste gang gradvist øges.

Det hele er selvfølgelig, som det skal være i et rogue-like, men det står tydeligt, at Evil Empire kan deres kram fra arbejdet på Dead Cells – det er simpelthen gedigent håndværk og noget af det bedste, genren kan præsentere, allerede her i Early Access.

I skyggen af mastodonter

Men tilbage til det med den skarpe konkurrence, for det er netop i skyggen af spil som Hades og Slay the Spire, at The Rogue Prince of Persia får det svært.

Selvom grafikken er farverig og musikken eksotisk, og i øvrigt afkoblet de mere dogmatiske fortolkninger af Tusind og en nat, så er der bare langt op til Supergiants sprudlende og prisvindende rogue-like om de græske guder, hvoraf toeren netop også er braget ind på ’Early Access’.

Historien og dialogen i The Rogue Prince of Persia er mestendels intetsigende, og mangler desuden indtalt stemmeskuespil til at puste liv i universet. Bevares, det er den ting, der typisk tilføjes senere i forløbet, men der har Hades bare sat en anden standard, selv for ’Early Access’-spil.

Det gør især sekvenserne mellem ’runs’ forglemmelige og noget, der bare skal overstås, hvor de i Hades på vidunderlig vis kan føles som belønninger for at dø.

Man fornemmer heller ikke helt den samme dybde i The Rogue Prince of Persias forskellige algoritmer, der styrer de tilfældige elementer såsom bane-layout, våbenplaceringer mv., som i f.eks. Slay the Spires best-in-class evne til at få hvert ’run’ til at føles nyt og friskt.

Men at The Rogue Prince of Persia ultimativt er oppe mod overmagten her fra sin fødsel ændrer ikke på, at det er et spil med potentiale. Fundamentet er gedigent håndværk fra garvede folk i genren, og bliver der skruet på de rette tangenter i løbet af den resterende udvikling, kan vi meget vel stå med endnu en toppræstation fra Ubisofts genopstandne prins.

Udvikler/Udgiver: Evil Empire / Ubisoft

Genre: 2D-platformer, Rogue-like

Platform: PC (Early Access)

Mark Elsberg – Skribent

Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.