Ad Banner

Anmeldelse

Til Verdens Ende-anmeldelse – Viggo Mortensen giver os en anderledes western film

Foto: Scanbox

Af Natasha Jensen
13 juni, 2024

Til Verdens Ende kan på nogle punkter føles som en lidt lang film, men alligevel ender man med at være meget investeret i western filmen af Viggo Mortensen. Filmen er tålmodig og har et meget roligt tempo, men i sidste ende er den meget tankevækkende.

Lad mig ligge ud med en sprød information om denne film. En lille fun fact som alle Ringenes Herre fans vil elske. I husker nok alle sammen Aragons sværd fra trilogien. Et exceptionel flot og langt sværd – umuligt at glemme. Viggo Mortensen fik sværdet som en gave af Peter Jackson efter trilogien var færdig. Siden da har man ikke set sværdet, men nu får vi et glædeligt gensyn med det i Til Verdens Ende. Mortensen gik nemlig til Jackson, og spurgte om tilladelse til at bruge sværdet i hans nye film, og det blev et ja fra Jackson. Hvor i filmen ser man så sværdet? Hvis I holder øje i en af scenerne, hvor karakteren Vivienne får en form for syn af en ridder, vil man se, at den ridder har Aragons sværd med sig. Den ridder er Olsen, som Mortensen spiller i Til Verdens Ende (og det er ikke nogen spoiler, da det er meget tydeligt i filmen, hvem ridderen er fra starten af). Så det er næsten, som at se Aragon igen med sit sværd. Det er uden tvivl et rørende øjeblik for alle os Ringenes Herre fans. 

Viggo Mortensen som Holger Olesen. Foto: Scanbox

Westeren historie i 1860’erne

Ligesom Christopher Nolan gav os en anderledes krigsfilm end det normale med hans film Dunkirk, så gør Mortensen det samme med denne western film. Til Verdens Ende (eller The Dead Don’t Hurt som den hedder på engelsk) tager sted det meste af tiden i San Francisco, hvor vi følger den danske immigrant Holger Olesen (Viggo Mortensen) og hans partner Vivienne Le Coudy (Vicky Krieps). Vivienne er fransk og canadisk og er en blomstersælger, mens Olesen er en sherif. Olesen og Vivienne bor i en lille hytte midt ude i nærmest ingenting, hvor de ikke har nogle naboer eller meget grønt, som Vivienne kan arbejde med. Her prøver de to karakterer at skabe et liv sammen, men det er ikke uden deres komplikationer og udfordringer.

Filmen springer en del mellem tid og sted fra start til slut, og har ikke en lineær tidslinje, og så kører filmen i et meget langsomt tempo. Det kan gøre det svært at følge med, hvis man ikke holder tungen lige i munden og koncentrere sig en smule. Men af den årsag er det også derfor, at det gør det svært at give en grunding beskrivelse af filmens handling uden, at man røber alle de mest spændende ting, som kommer undervejs. Skal man dog fortælle lidt om handlingen uden at sige for meget, så kan det her citat hjælpe lidt:

”How was your war?”

Citatet er fra filmen, og bliver sagt af Olsen, og summer rimelig meget op det helt store emne i filmen udover deres kærlighedshistorie. ”How was your war” referere til de to forskellige krige og kampe, som hver partner har kæmpet med. Olsen har været i krig i Californien, og Vivienne har haft sine kampe hjemme i huset med en mand ved navn Jeffries. 

Mortensen har stået for mange af tingene i filmen. Foto: Scanbox

The Everything Man Viggo

Mortensen har stået for nærmest alt på denne film. Han har både instrueret, skrevet og produceret den samt komponeret musikken, og så spiller han selvfølgelig også selv med i filmen. Snak om at have kæmpe overskud og passion for sit projekt! Det får mig til at tænke på Dev Patel, som også selv stod for rigtig mange af tingene i filmen Monkey Man. Måske de to mænd skulle sætte sammen, og få en god sludder over deres mange evner og kvalifikationer.

Dernæst må vi ikke glemme at snakke om de mange danske rødder, som Mortensen har draget ind i hans film. Mortensen er jo som vi alle ved halv amerikansk og halvt dansk. Hans far kommer fra Danmark, og derfor kan Mortensen også tale en smule dansk. Det er ikke tit, at vi får lov til at høre Mortensen tale dansk, men det gør vi i Til Verdens Ende. Udover at han taler lidt dansk nogle få gange undervejs i filmen, så spiller han også hans karakter med en overbevisende god dansk accent. 

Sidst men ikke mindst har Mortensen dog fået lidt hjælp til hans film, og det er hos fotografen, klipperen og lyddesigneren. Det er trods alt ikke alt på filmen, som han selv har stået for. Det særlige ved de tre jeg lige har nævnt er, at de alle er danskere, som Mortensen har hevet med på sit film crew. Snak om et A-hold der vil noget. Til Verdens Ende er som nævnt fyldt med mange rødder til Danmark, og det er en kæmpe fornøjelse at se på, når man sidder i biografen. 

Vivienne Le Coudy spillet af Vicky Krieps. Foto: Scanbox

En film som alle os danskere skal se

Selvom filmen langt fra er så action præget, som jeg havde forventet ud fra traileren, så er Til Verdens Ende en film, som alligevel bliver lidt hængende i hovedet efterfølgende. Jeg vil indrømme, at jeg gik ud af biografsalen med en følelse der sagde ’den ved jeg ikke helt, om jeg vil anbefale folk at se.’ Men nu har jeg tænkt og tænkt på filmen siden jeg så den, og jeg har fået lyst til at gense en masse af Viggo Mortensens film. Desuden må jeg også bare indrømme, at filmen kunne altså noget alligevel, og jeg kunne godt finde på at se den igen. Den skulle bare lige have lov til at sætte sig lidt hos mig. I stedet for en action western film, som jeg havde forventet en masse af, så er det i stedet en rolig drama western film, som fokuserer på et ømt kærlighedsforhold. Filmen rammer stadig plet med alt der danner centrum for en western film. Det er bare gjort uden en masse våben, skyderi og vold.

Jeg syntes, at alle os danskere skal se filmen, fordi uanset hvordan min følelser omkring filmen var i første omgang, så er det fedt at se Mortensen som en immigreret dansker i filmen, og det er altså på en eller anden måde en fed western film. Om man vil kunne lide filmen eller ej, så er der en ting, som er sikkert – det er bestemt ikke kedeligt at høre på Mortensens danske accent og ord, og han nailer som sagt tidligere begge dele.

Skynd jer ind i biografen og se den! 

Medie: Biograf

Instruktør: Viggo Mortensen

Skuespillere: Viggo Mortensen, Vicky Krieps, Solly McLeod, Danny Huston, Garret Dillahunt, Colin Morgan, Ray McKinnon, W. Earl Brown

Genre: Romantik, Drama

Premieredato: 13. juni 2024

Spilletid: 129 minutter

Selskab: Scanbox

Om skribenten:

Natasha Jensen – Skribent & Anmelder

Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.




© Copyright - arkaden.dk