Mest læste
Før Seebach-filmen: Disse danske legender filmsavnes stadig
Talentløs Dirch Passer-film taget til nåde i USA og udgivet som 4K-samlerobjekt
Game Workers Guild: En ny faglig klub for spiludviklere i Danmark
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Forbered dig på at blive underholdt! Første billeder fra ‘Gladiator II’
Frækkere end politiet tillader: Axel F-anmeldelse – 80’er franchise optøet til udkogt fanservice
One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie
Blade & Sorcery-anmeldelse – En af de bedste virtual reality oplevelser
Hvorfor præsterer en PlayStation 5 bedre end en Xbox Series X?
Inderst Inde 2-anmeldelse – Pixar er tilbage med endnu en perle
Trods sin betragtelige længde på mere end 3,5 timer var der ikke meget tid tilovers for de hæderkronede spiludviklere, der gæstede dette års The Game Awards og var på scenen for at modtage showets mange priser.
Akkurat 30 sekunder havde udviklerne, før teleprompteren viste ‘Please Wrap It Up’ og de blev eskorteret væk fra scenen.
En af disse var Nintendos hæderkronede og nuværende ankermand på The Legend of Zelda-serien, Eiji Aonuma, der i vanlig stil havde medbragt tolk for at kunne snakke til sine fans verden over. Men knap var han gået i gang, før han altså blev bedt om at ‘gøre sig færdig’, som fanget på video af X-brugeren Javiera Cordero.
Og det har på sociale medier medfødt kritik af showet, at man ikke kunne give nogle af verdens dygtigste spiludviklere lidt mere takketaletid i et show, der ellers ikke skortede på øvrige indslag og reklamer i massevis.
Var det helt i orden at holde kort snor over for spiludviklernes takketaler, eller dårlig stil ikke at lade dem tale ud, hvad synes du?
Mark Elsberg – Skribent
Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.