Mest læste
Før Seebach-filmen: Disse danske legender filmsavnes stadig
Hvorfor præsterer en PlayStation 5 bedre end en Xbox Series X?
Talentløs Dirch Passer-film taget til nåde i USA og udgivet som 4K-samlerobjekt
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Shadow of the Erdtree: Den nye Elden Ring-udvidelse er den bedst anmeldte DLC nogensinde
Gladiator 2 spås allerede nu til at blive årets Oscar-sluger
One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie
Forbered dig på at blive underholdt! Første billeder fra ‘Gladiator II’
GTA 5 DLC med ”James Bond Trevor” blev skrottet, på grund af GTA Online
Game Workers Guild: En ny faglig klub for spiludviklere i Danmark
Skuespiller og model Stephanie Tyler Jones, der lægger krop og ansigt til Mary Jane i de populære Marvel’s Spider-Man-spil på PlayStation, føler sig chikaneret af ‘fans’, det skriver hun på sin Instagram-profil.
Jones fortæller, hvordan hun på det seneste har oplevet “…at få sine grænser overskredet“.
Hun nævner blandt andet en episode, hvor hun oplevede at møde ind på arbejde til en telefonsvarer fuld af beskeder fra den samme ukendte person, der søgte at opnå kontakt og bad hende om at ringe tilbage.
En opførsel, Jones ikke er sen til at kalde for “uacceptabel” og “at betegne som stalking“.
Jones lægger heller ikke skjul på, at chikanen er opstået på bagkant af hendes roller som Mary Jane i henholdsvis Marvel’s Spider-Man fra 2018 og senest Marvel’s Spider-Man 2, der udkom sidste efterår.
“Jeg sætter pris på kærligheden til mit arbejde på Spider-Man-spillene, samt al den positive respons, jeg har fået over årene,” fortsætter Jones. “Men jeg vil gerne sætte en tyk streg under, at jeg ikke længere arbejder som skuespiller og/eller model.”
“Vær venlig at respektere, at jeg er et helt almindeligt menneske, der prøver at tjene til dagen og vejen, akkurat som dig,” slutter hun.
Opslaget fik også Spider-Man-udvikler Insomniac Games’ community manager James Stevenson til tasterne. På det sociale medie X skrev han således:
Det burde ikke være nødvendigt at sige dette, men lad være med at chikanere spiludviklere, stemmeskuespillere, motion capture-modeller osv. Lad være med at opsøge telefonnumre eller anden personlige information i forsøget på at kontakte dem.
James Stevenson, Insomniac Games, Community Manager på X.
Netop chikane af spiludviklere er en stigende trend i disse år.
Således fandt en undersøgelse af selvsamme i 2023, at op mod 75% af alle spiludviklere mente, at det var et ‘seriøst problem’. For LGBT-udviklere i branchen var det endnu mere prominent, med op mod 40% af disse, der svarede, at de havde oplevet tilfælde af chikane rettet mod dem selv.
Du kan læse Stephanie Tyler Jones’ opslag i fuld længde herunder:
Mark Elsberg – Skribent
Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.