Film og serier

Dune: Part 2 fortsætter med at ride på stormen, og sætter ny Box-Office rekord

Foto: Warner Bros. Pictures

Af Henrik Brandt
10 april, 2024

Denis Villeneuve's sci-fi epos forbliver den bedst indtjente film i år

Ifølge Collider.com har Dune: Part 2 indtjent imponerende 660 millioner dollars (cirka 4.5 milliarder kroner) på verdensplan, og har overgået sin forgænger, hvilket gør Dune: Part 2 til Timothée Chalamets‘ største hit, og det ser ikke ud til, at filmen viser tegn på at sænke tempoet endnu.

Dune: Part 2 blev udgivet i flere formater, hvilket har bidraget betydeligt til filmens succes. Alene på IMAX-visninger, har filmen indtjent omkring 140 millioner dollars (cirka 960 millioner kroner), hvilket også gør filmen til den største IMAX-udgivelse nogensinde.

Selvom filmen indeholder komplekse temaer om religion, autorsitarisme, og har en spilletid på 2 timer og 46 minutter, har filmen modtaget fremragende anmeldelser fra nær og fjern, hvilket afspejler sig på Rotten Tomatoes, hvor filmen i skrivende stund er “fresh” med 93% positive anmeldelser – vel at mærke ud af 412 anmeldelser.

Fremtiden for universet ser også meget lovende ud. Vi kunne i sidste uge berette om, at den tredje film har fået grønt lys

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Om dagen arbejder Henrik som Bygningskonstruktør med speciale i 3D-modellering. Om natten bruger han alt for lang tid på klichéfyldte splatterfilm og Star Wars-konspirationteori.




© Copyright - arkaden.dk