Ad Banner

Nyheder

Flertallet af Elden Ring-spillerne ‘er slet ikke klar’ til DLC’en

Foto: From Software | Bandai-Namco

Af Mark Elsberg
12 juni, 2024

To obligatoriske bosser står i vejen for at tilgå den imødesete udvidelsespakke Shadow of the Erdtree.

Om kun en uge frigiver From Software og Bandai-Namco den længe ventede Shadow of the Erdtree-udvidelsespakke til deres open world-mastodont Elden Ring fra 2022.

Der er bare et problem…

Selv hvis tilbagevendende Elden Ring-spillere køber udvidelsespakken, vil flertallet slet ikke kunne spille den. Det skyldes nemlig, at langt fra alle har besejret grundspillets to bosser, Radan og Mohg, der er obligatoriske for at finde indgangen til DLC’en.

Ifølge X-brugeren ScreenTime er det således kun 37,8% på PC/Steam, 34,7% på PlayStation og 17,7% på Xbox, der kan prale af at have gjort det. Tallene har vedkommende udledt af de respektive platformes achievement-data.

Især Mohg er en stopklods for spillerne. Foruden at være placeret sent i spillet er han også en såkaldt hemmelig boss og derfor ikke lige til at finde. Shoutout til Xbox-spillerne, der åbenbart i særlig grad kæmper med at overvinde Mogh.

Med en uge igen kan det selvfølgelig endnu nås, men mon ikke der er en spiller eller to, der får sig en grim overraskelse, når de igen tænder op for Elden Ring ved udsigten til splinternyt indhold og så ikke umiddelbart kan tilgå det.

Elden Ring Shadow of the Erdtree udkommer den 21. juni.

Arkadens egen Jørgen Bjørn var for nylig i Paris for at smugspille DLC’en. Du kan høre Jørgens tanker om den i seneste udgave af Arkaden Podcast nedenfor:

Mark Elsberg – Skribent

Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.




© Copyright - arkaden.dk