Ad Banner

Anmeldelse

Grusomme Mig 4-anmeldelse – ‘Poopaye’ til sjove film om Gru og hans Minions

Foto: Universal

Af Natasha Jensen
4 juli, 2024

Grusomme Mig er tilbage med version 4. Desværre føles filmen som en gentagelse af hvad vi før har set. Samme humor. En ny baby i familien. En ny fjende. Det eneste underholdende ved filmen er de små gule undersåtter aka Minions. 

Gru er ikke så grusom i den nye film

Det er nu det fjortende år, som vi går ind i med Gru og hans Minions. I den fjerde film bliver Gru tvunget til at gå i skjul og undercover sammen med hans familie, da hans ærkenemesis Maxime ler Mal slipper ud af fængslet, og søger hævn mod den ydmygelse, som Gru har smidt på Maxime. 

Gru og hans familie bliver flyttet til en fredelig by, som er fyldt med overprivilegeret naboer. Gru gør sit bedste for at passe ind, og ikke mindst for at være den bedste far for hans nye baby søn. En baby som ærligt talt er lidt irriterende, hvis I spørger mig. 
Den ene af naboerne har en datter ved navn Poppy. Hun har gennemskuet Grus identitet og hemmelighed, og afpresser ham med den til forhold for hans hjælp. Planen er simpel – de skal stjæle en maskot, og det er så den mest grusomme ting, som Gru får gjort i filmen. 

Vi har heldigvis stadig vores gule Minions, som er højdepunktet i filmen, og er årsagen til at filmen får mere end to stjerner. Som altid giver de et smil og grin på læberne med deres halve spanske sprog og fjollede humor. 

Minions inden sengetid. Foto: Universal

Den svageste film i serien 

Skulle man have glemt hvad ‘poopaye’ betyder, så er det Minions sprog for “farvel”, og det føles lidt som om, at det er en ‘poopaye’ retning at filmen går i. I modsætning til de tidligere film om Gru og hans Minions, så er denne film desværre blevet den kedeligst og tungeste at komme igennem af dem alle. Selvom de gule Minions har deres sjove øjeblikke i filmen, så føles det som om humoren, som vi kender fra de forrige film, er forsvundet. Grus børn plejer at fyre nogle sjove sætninger af, men de er nærmest ikkeeksisterende i filmen. 

Dernæst sker der ikke så meget spændende eller nyt. Det føles meget som nogle af de ting, som vi har set før i Grusomme Mig, er noget vi ser igen. 

Derudover savner jeg forholdet mellem Gru og hans Minions, som lidt forsvinder i filmen, fordi Gru er så fokuseret på at være en far. Hvilket er fint nok, men Minions er altså også hans børn, og de fortjener også hans opmærksomhed. Derudover er det bare sjovere at se Gru sammen med hans Minions frem for hans børn. 

Gru prøver og stjæle en maskot. Foto: Universal

Lidt af det positive ved filmen…

Filmen skal dog have lidt ros. Animationen er som altid fremragende, og selvom jeg ikke er den store fan af filmen, så tror jeg, at mange familier vil nyde at se filmen med deres børn. Vi skal huske at filmen er en børnefilm, og derfor henvender sig til det publikum. Humoren skal nok få nogle grin frem hos børene, og mon ikke forældrene vil smile ved synet over deres glade børn. Men det er så også det, som der er at sige af postive ting om filmen. Udover de gule Minions, som jeg har nævnt et par gange, så er Grusomme Mig 4 en film, som man skal kæmpe sig lidt igennem.

Rygterne lyder på at Grusomme Mig 4 skulle være den sidste. Om det er sandt vides aldrig helt med film nu om dage, men skulle man vælge at kaste sig ud i endnu en film, ja… Så kan vi kun håbe at den bliver bedre end denne her film. 

Medie: Biograf

Instruktør: Chris Renaud

Skuespillere (dansk tale): Vicki Berlin, Fanny Leander Bornedal, Iris Mealor Olsen, Aya Ingrid Olsen, Mads Knarreborg

Genre: Animation, Komedie, Familiefilm

Premieredato: 4/7 2024

Spilletid: 95 minutter

Selskab: Universal

Om skribenten:

Natasha Jensen – Skribent & Anmelder

Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.




© Copyright - arkaden.dk