Film og serier

Gyllenhaals bare næver sætter rekord

Foto: Prime Video

Af Jesper Poulsen
3 april, 2024

Målt på popularitet siden premieren, så kan ingen anden titel på Prime Video måle sig med Road House

Genindspilningen af Road House har i den grad markeret sig på Prime Video. Doug Limans remake af 1989-kultfilmen af samme navn har fået trykket “play” adskillige gange på tjenesten. Faktisk i et omfang så The Wrap anslår, at over 50 millioner seere har tunet ind og set Jake Gyllenhaal dele øretæver ud.

Det er tjenestens største succes nogensinde, hvis man tager seertal sammenlagt med liggetid på platformen. Road House har fået gennemgående kritik hos størsteparten af de anmeldende medier verden over, men Arkaden kan kalde sig en undtagelse i den sammenhæng.

Jake Gyllenhaal viser hvem, der bestemmer. Foto: Prime Video


Den oprindelige Road House kan ligeledes ses på Prime Video.

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.




© Copyright - arkaden.dk