Ad Banner

Film og serier

Hostel-franchisen bliver til blodig tv-serie med Paul Giamatti

Foto: Lions Gate Films/Sony Pictures Releasing's Screen Gems

Af Kasper Rasmussen
5 juni, 2024

En ny Hostel tv-serie med franchisens originale instruktør Eli Roth ved roret er under blodig opsejling

2000’erne oplevede en ny bølge af blodige film, der skubbede horrorgenren i en noget mere ekstrem retning. Disse film var blodigt uhæmmede i deres grafiske udpensling af grotesk vold og bakkes ofte op af en gribende historie, hvilket får brutaliteten til at føles næsten “smagfuld”.

Hostel blev udgivet i 2006 og er ofte æret som et af de banebrydende værker, der hjalp med at etablere genren ‘torturporno’. Nu skriver THR at en tv-serie er på vej.

Foto: Lions Gate Films/Sony Pictures Releasing’s Screen Gems

Paul Giamatti har indgået en aftale om at medvirke i Hostel tv-serien med franchisens originale instruktør Eli Roth, i samarbejde med Chris Briggs og Mike Fleiss.

Hostel-tv-serien, som i øjeblikket er under udvikling og endnu ikke har en streamingplatform tilknyttet, beskrives som en “moderne tilpasning” og en thriller, der også er en “genopfindelse” af horror-franchisen, der blev lanceret i 2006 og affødte to efterfølgere.

Giamatti vil spille hovedrollen, og castingen bringer hermed den Oscar-nominerede stjerne fra The Holdovers ind i Roths kredsløb, siden duoen først mødtes under produktionen på den første Hostel-film. “Eli optog Hostel i Prag, og jeg optog The Illusionist, og jeg mødte ham. Vi talte om, at jeg faktisk dræbte nogen i den film, men det blev aldrig til noget,” fortalte Giamatti EW i et interview i 2013.

Roth skrev og instruerede de to første Hostel film, med Roth, Fleiss og Briggs, alle exec producere. Originalfilmen indtjente 82 millioner dollars på verdensplan, hvor den første efterfølger tilføjede yderligere 36 millioner dollars til “festen”.. Den tredje film blev udgivet direkte på DVD, som det hed dengang.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk