Film og serier

IMAX vs Dolby Atmos: Hvor skal man se Dune Part II?

Foto: Warner Bros.

Af Natasha Jensen
9 marts, 2024

I hvilken biograf får man den fedeste oplevelse, når man skal se Dune Part II? Læs med og få svaret her!

Dune: Part II har været i biograferne i lidt over en uges tid nu. Mange af jer har nok set den. Og mange af jer skal nok se den igen. Hvis ikke i samme biograf, så måske i en anden. Men er man en af de personer, som endnu ikke har set filmen, og kun skal se den en gang, så kan det være et svært valg, når det kommer til hvilken biograf ,man skal vælge. Specielt når det kommer til den bedste oplevelse og ikke mindst kvaliteten.

Hvis man ligesom mig bor i København, så er der mange biografer at vælge imellem. Jeg har dog to store favoritter: IMAX, som du finder i CinemaxX ved Fisketorvet og Nordisk Film Biografer Imperial. I Imperial får du Dolby Atmos (og biografen er også THX-certificeret), og i CinemaxX kan du få IMAX. Men hvad er bedst og hvad er forskellen egentlig? Jeg har været i begge biografer, set Dune: Part II, og jeg har min mening klar til jer! Men lad os først lige hurtigt kigge på forskellen mellem IMAX og Dolby Atmos.

IMAX i CinemaxX København. Foto: www.cinemaxx.dk

Hvad er forskellen på IMAX og Dolby Atmos?


Jeg vil gøre det kort og nemt, så det ikke bliver ligesom at læse Dune-bogen (spændende – men lang og tung). IMAX fokuserer rigtig meget på billedet, hvor Dolby Atmos er et lydformat. Derfor vil du i IMAX få et langt større billede og bedre kvalitet – særligt hvis filmen også er filmet med IMAX-kamera. Men Dolby Atmos giver en mere intens lyd – det vil mange i hvert fald mene, har jeg læst og set mig frem til. Med det sagt, så skal man ikke undervurdere lydsystemet i IMAX. Har man været i en IMAX sal, så ved man, at de også har et relativt godt lydsystem.

Hvis vi lige skal være lidt nørd et kort øjeblik, så kan vi snakke om højtalerne. En forskel mellem IMAX og Dolby Atmos er blandt andet, at du i Dolby Atmos også få højtalere siddende oppe over dig (altså i loftet). I IMAX får du det ”kun” rundt omkring dig i salen, men ikke oppe fra loftet. Til gengæld er der nogle særlige krav til indretningen af en IMAX-sal, og her mener jeg særligt sæderne. Der er et krav til hvordan de skal være sat op i salen i forhold til skærmen, så os biografelskere får den bedste oplevelse. Det er helt klart noget, man også vil bide mærke i, når man for første gang træder ind i en IMAX-sal.

Nordisk Film Biografer Imperial. PR-Foto: Af Thomas Hauerslev

Hvad skal man så vælge – IMAX eller Dolby Atmos?

Da Oppenheimer udkom i sommers så jeg den også i begge biografer, og der var jeg slet ikke i tvivl om, at IMAX var min favorit. Men filmen var også filmet med IMAX-kamera, og det gjorde altså bare noget ved oplevelsen. Dune: Part II er til gengæld ikke filmet med IMAX-kamera. Men jeg har nu set filmen i IMAX og Imperial aka Dolby Atmos. Og her er min dom.

IMAX VINDER STORT! 

Overraskende nok fandt jeg både billede OG lyd langt bedre i IMAX, hvilket overraskede mig lidt. Da jeg så Dune rystede det i sæderne inde til IMAX, hvor min veninde og kiggede på hinanden flere gange med et smil. Den oplevelse fik jeg ikke med Dolby Atmos. Og hvis jeg lige skal sammenligne med Oppenheimer, så oplevede jeg lyden som at værende mere intens til den film i Imperial, end Dune var. Og Dune er ellers også en film med lige så meget (hvis ikke mere) action og høje lyde, men det var langt fra på samme niveau som den fantastiske Oppenheimer-oplevelse jeg havde.

Så filmvenner… Jeg giver min stemme til IMAX, og vil derfor sende jer i den retning, hvis I er i tvivl om, hvor I skal se Dune Part II. IMAX har på både Oppenheimer og Dune vundet stort, og jeg bliver ved med at sige det her til alle, men IMAX er (som det ser ud lige nu) den bedste biograf oplevelse, man kan få, hvis du spørger mig. 

Hvis jeg dog skal forholde mig lidt objektivt, så vil jeg sige, at begge formater kan noget. I sidste ende handler det om ens præference. Men skal du have et godt råd med på vejen, så vil jeg som udgangspunkt sige, at hvis filmen er filmet med IMAX-kamera, så skal man helt klart vælge IMAX. Punktum. Men for mig selv ligger præferencerne for et stort og skarpt billede altid højere end lyden – jo større skærm, jo bedre.

Derfor vil jeg altid foretrække IMAX frem for alt andet. Er man dog mere til lyden, som Dolby Atmos giver (og måske endda også 70mm som Imperial viser lige nu med Dune), så tag et smut forbi Imperial. Den ligger trods alt på en stærk anden plads hos mig, så det er heller ikke så ringe. 

Foto: Warner Bros



© Copyright - arkaden.dk