Ad Banner

Film og serier

Mere end et rygte? Sigourney Weaver i spil til kommende Star Wars-rolle

Foto: AFP

Af Jesper Poulsen
12 maj, 2024

En af de største kvindelige science fiction-skuespillere skal måske endnu et smut ud i rummet. I så fald til en galakse langt, langt borte...

Hun har været en central skikkelse i blockbusters som Avatar-filmene, Alien-franchisen og de to Ghostbusters fra 80’erne. Hvis man skal tro på The Hollywood Reporter, så bliver gode gamle Sigourney Weaver også en del af en helt tredje franchise, som bestemt også påkalder sig science fiction-fans verden over. 

Weaver skal angiveligt oplyse mål og størrelse til kostume fra Star Wars-universet. Nærmere bestemt bliver det i forbindelse med den tidligere på året annoncerede The Mandalorian & Grogu, som bliver den første spillefilm siden 2019s Star Wars: The Rise of Skywalker. Oplysninger om, hvor filmen skal placeres i den efterhånden omfattende tidslinje, forbliver hemmeligholdt. Dog ligger det klart, at The Mandalorian-seriens fjerde sæson er afstemt med en anden Star Wars-serie, nemlig Ahsoka, som i øvrigt selv har en sæson 2 planlagt.

Det bliver uden tvivl spændende at se, om der bliver båret mere ved til bålet, for at match mellem Weaver og Star Wars vil selvklart få adskillige galakse-entusiaster til at klappe i deres små hænder. Pedro Pascal gentager naturligvis sin rolle som Din Djarin og så er der også genvalg til den lille grønne skabning med de særlige kræfter. Weaver kan nu også sagtens spille roller med fast grund under fødderne. Den 74-årige og tre-dobbelte Oscar-nominerede skuespillerinde har ligeledes høstet stor ros og anerkendelse for film som Copycat, Vantage Point, Working Girl, The Village, The Ice Storm og Death and the Maiden.

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.




© Copyright - arkaden.dk