I år 1976 efterlod Richard Donners The Omen hele verden med en kollektiv uro i sindet. Dengang havde selv den største fan af gyserklassikeren formentligt ikke ment, at The Omen havde behov for adskillige efterfølgere, genindspilninger og nu i 2024 en forløber til originalen med The First Omen. Spørgsmålet er nu blot, om den nyeste installation vanærer eller lever op til den klassiker, der udkom for snart 50 år siden.

Kendskab til The Omen-filmserien er ikke nødvendigt for at se og forstå The First Omen – men fans kan se frem til en del easter eggs og kærlighed til universet – og de vil ret hurtigt indse hvilken drastisk fare karaktererne er i. En af de karakterer er hovedpersonen Margaret, som rejser til Italien for at aflægge evige løfter om at blive et fuldgyldigt medlem af sin nonneorden. Her arbejder hun på et børnehjem, hvor en mystisk tilknytning til et af børnene opstår, måske fordi Margaret også selv er forældreløs. Men i gyserfilm kan man ikke have en masse nonner og et børnehjem uden, at der naturligvis er alvorlige ugler i mosen. Margaret er desværre en rimelig flad karakter, men hun bliver spillet af Nell Tiger Free i en gennembrydende præstation, som på trods af manuskriptet puster en masse liv og nerve ind i filmen.        

Aldrig har et kloster virket så gudsforladt.

I sin imponerende spillefilmsdebut er der ingen tvivl om, at instruktør Arkasha Stevenson gør alt i sin magt for at levere et unikt og mindeværdigt håndværk. Hele det audiovisuelle udtryk føles fra en anden tid, men formår stadig at virke nymoderne. Billedsiden af klostrene dybt inde i Rom er gotiske og storslåede, mens det myrekrybsfremkaldende score, bestående af et nonnekor, giver en ny betydning til ordet ”gudfrygtig”. Det er en decideret flot instrueret film.

Gyser-scenerne mangler derimod alt den opmærksomhed, innovation og kraft, som Stevenson har spredt ud over resten af filmen. Hvis man bad en AI om at filmatisere de mest generiske gysertroper, kan man krydse følgende af på sin tjekliste i The First Omen: Børnetegninger hvor der er tegnet noget dystert, billige jump-scares der er mere belastende end uhyggelige og unødvendige gyser-scener der ikke giver mening – eller bliver forklaret. Det er egentligt drønærgerligt at filmen – nok muligvis filmselskabet – ikke stoler nok på sig selv. Kernen her er nemlig en gennemgående foruroligende historie, der havde fungeret som en højkvalitets psykologisk gyser. De generiske gyser-scener føles nemlig forceret og lidt tilfældigt placeret i filmen – blot for at ramme et bredere publikum og have genkendelige gyser-ting at putte i en trailer.

De sidste 30 minutter er langt bedre end resten af filmen

The First Omen efterlader ens sind forstyrret. Både fordi den oprigtigt har en af de bedste tredje akter af alle moderne gyserfilm – men også fordi den var så forbandet tæt på at være så meget mere, end den er. Gemt et sted er der en nyklassiker her. Gemt under rodet af en alt for lang spilletid, en ufrivillig komisk prolog og at den ikke udnytter Charles Dance og Bill Nighys talenter nok – samt at den vil være bedre og mere effektiv uden det billige gys. The First Omen er ikke den første Omen film, men det er Arkasha Stevensons første film – og jeg tror hun en dag giver os en klassiker.

Medie: Biograf
Instruktør: Arkasha Stevenson
Skuespillere: Nell Tiger Free, Tawfeek Barhom, Sonia Braga, Ralph Ineson, Bill Nighy
Genre: Gyser
Selskab: 20th Century Studios
Spilletid: 120 min.
Premieredato: 4. april 2024