Film og serier

2024 bliver muligvis et bundløst katastrofeår for Dansk film

Foto: ANDREAS BASTIANSEN/ NORDISK FILM

Af Kasper Rasmussen
31 marts, 2024

Der bliver ingen dansk Blockbuster succes i år, spår Kasper Rasmussen, der frygter et sandt økonomisk rædselsår for dansk film

Selvom Peter Molde-Amelungs film Jagtsæson 2 mildest talt har fået rædderlige anmeldelser over hele linjen, har den nu allerede omsat 70.000 biobilletter.

Desværre ser resten af 2024 ud til at den ildesete komedie meget muligt bliver dette års største økonomiske danske filmsucces.

Således kommenterer Soundvenue at festen i den grad er slut:

Foreløbigt har seniorfilmen ’Rom’ og Jussi Adler-Olsen-thrilleren ’Den grænseløse’ solgt over 250.000 billetter i år.
Førstnævnte hjulpet på vej af Biografklub Danmark (kommer man med i klubbens program, giver det som hovedregel et publikum på over 200.000) plus fine anmeldelser og god word of mouth. Sidstnævnte blot en smule bedre end ’Marco Effekten’ og dermed den næstdårligst sælgende Afdeling Q-film gennem tiden.
Derfra er der rigtigt langt ned til de næste billetsælgere. Isabella Eklöfs Kim Leine-filmatisering ’Kalak’ har i skrivende stund skippet 8.300 billetter afsted de første par uger og bliver ingen storsællert. Ungdomsgyseren ’Paranoia’ endte på 7.000 og coming of age-dramaet ’Mr. Freeman’ på 3.000.

Jacob Ludvigsen, filmredaktør fra Soundvenue

Desværre ser resten af 2024 også kulsort ud rent økonomisk, ved udsigten til et år uden en Susanne Bier, Thomas Vinterberg eller en Anders Thomas Jensen film.

Med film info fra Kino.DK vil jeg nu give mine realistiske vurderinger på de følgende udsigter for muligvis 200.000 solgte filmbilletter:

Birthday Girl (4. april) 

Filmen ‘Birthday Girl’ foregår ombord på en cruiseliner på vej til Caribien. Den 42-årige Nanna har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde på et cruiseophold – en rigtig mor-datter-oplevelse – for at fejre Cilles 18-års fødselsdag. 

Forventningerne er høje, og de har sammen lagt store planer for dagene om bord på cruiseren. Men allerede den første aften forvandles drømmeferien til et mareridt. 

Det er den kritikerroste instruktør Michael Noer, der står bag. Han har film som ’R’, ’Før frosten’, ’Nøgle hus spejl’, ’Nordvest’ og seneste DR-serien ’Huset’ på sit CV. Rollelisten består bl.a. af Trine Dyrholm samt Flora Ofelia Hofmann Lindahl og Maja Ida Thiele. 

Fuld af kærlighed (23. maj) 

Familiedramaet ’Fuld af kærlighed’ handler om en middelklassefamilie, som på overfladen lever et lykkeligt liv. Bag facaden er familien dog tæt på opløsning på grund af farens eskalerende alkoholmisbrug.

Filmen er instrueret af Christina Rosendahl, der tidligere har stået bag film som ’Supervoksen’, ’Idealisten’ og senest ’Vores mand i Amerika’. Filmen bygger delvist på instruktørens egne oplevelser. 

I rollen som de to forældre ses Lars Ranthe og Stine Stengade

Vogter (12. september) 

Filmen ‘Vogter’ følger den idealistiske fængselsbetjent Eva, der bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder.  

Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den hårdeste og mest voldelige i fængslet.  

I rollen som Eva ses Sidse Babett Knudsen, mens den morddømte fange spilles af Sebastian Bull, der er kendt fra bl.a. ‘Gidseltagningen’, ‘Limboland’ og senest ‘Vild med dans’. 

Rollelisten består yderligere af Dar Salim, Jacob Lohmann, Marina Bouras, Olaf Johannessen, Ida Cæcilie Rasmussen, Siir Tilif og Rami Zayat. 

Bag filmen står Gustav Möller, som opnåede stor anerkendelse både i udlandet og herhjemme, da han i 2018 debuterede med thrilleren Den skyldige

De lydløse (31. oktober) 

Det danske action-drama ‘De lydløse’ handler om, hvordan en gruppe på 25 mænd fra Danmark og hele Europa tilbage i 2008, besluttede sig for at begå det største røveri nogensinde på dansk jord. 

Røveriet var på Dansk Værdihåndtering, og de kompromisløse røvere lykkedes med at slippe afsted med 70 mio. kroner, hvoraf kun en mindre del er fundet i dag. 

‘De lydløse’ bliver instrueret af Frederik Louis Hviid, der tidligere har lavet actionfilmen Shorta. Bag manuskriptet til filmen, som altså er baseret på virkelige begivenheder, står Anders Frithiof August (Sommeren 92, Lykke-Per). 

På rollelisten finder vi både danske og internationale stjerner, herunder Gustav Dyekjær Giese og Amanda Colin samt franske Reda Kateb, kendt fra bl.a. ’Profeten’ og ’Zero Dark Thirty’. 

Den størst mulige succes bliver sikkert:

Mørkeland (afventer premieredato) 

Den politiske thriller ‘Mørkeland’ er en efterfølgeren til ’Kongekabale’ fra 2004 og er ligeledes baseret på en roman af Niels Krause-Kjærs. Således fortsættes historien om journalisten Ulrik Torp og giver samtidig en ny status på demokratiets tilstand i Danmark. 

‘Mørkeland’ tager sin begyndelse, da Torp efter en fyringsrunde og længere tid på kontanthjælp ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet. 

Sammen med to unge praktikanter kommer Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der ikke skyr nogen midler for at sikre sig, at magten bliver på de rette hænder. 

Mikkel Serup (Den bedste mand) instruerer den ventede opfølger. Mens Anders W. Berthelsen er tilbage som Ulrik Torp. Han får selskab af bl.a. Nicolas Bro og Charlotte Munck, der også medvirkede i ‘Kongekabale’, mens nye ansigter bl.a. tæller Lene Maria Christensen, Tommy Kenter og Ina-Miriam Rosenbaum samt en række unge talenter. 

Premieredatoen for ’Mørkeland’ er endnu ikke fastlagt, men den forventes at ramme biograferne i sensommeren/tidlig efterår 2024. 

Så SE at komme i biografen. Dansk film har måske mere end nogensinde brug for dig for fremtidigt at kunne eksistere!

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk