Her får du 2. udgave af Arkadens klumme “3 anbefalinger”. Denne gang går de på film, som skal indeholde et årstal/tidsreference i titlen. Der er en del at vælge mellem, men de tre som klarede cuttet udmærker sig ved deres forskellighed. Vi kommer omkring en episk krigsfilm, en katastrofefilm og en rejse ud i det ydre rum. Skudt og udgivet i en tidsmæssig afstand fra hinanden, der er til at få øje på. Slutteligt får du også en række bud på yderligere værdig videreførelse og en titel, som du ikke behøver at bruge din tid på.

2001: A Space Odyssey (1968)

Mesterinstruktøren Stanley Kubrick (hjernen bag blandt andet A Clockwork Orange, The Shining, Full Metal Jacket) giver her sit besyv med trængslerne ved at rejse ud i ensomheden. En ikonisk film, som havde vi været den foruden, så havde vi også måtte undvære adskillige andre store værker og instruktører, som gennem denne film fik deres kald eller oprindelse. Med Richard Strauss’ opus Also Sprach Zarathustra klæbende til sig, og en indledningssekvens med en abefloks hierarkiske rangering, så kan man rent bogstaveligt med rette kalde filmens første 20 minutter for primitiv. En fortidsknogle erstattes med et rumfartøj, og så skifter vi lige strimmel. Nu er vi i fremtiden, og der valses til det ydre rum, hvor astronauten Dave er på mission. Selv en toptrænet profil som ham må sande, at han intet kan stille op overfor den supercomputer, som Daves rumskib Discovery er udstyret med. Den ender på mærkværdig vis med at tilgå sin egen personlighed, som et skræmmende billede på, at teknologi er smart, men også en ubehagelig størrelse, når tingene går galt. En foruroligende fremtidsvision, som i dag er en af filmhistoriens helt store klassikere, og med en af Hollywoods allerstørste filmskurke, som man sjovt nok aldrig ser, men inciterende hører. Navnet er Hal 9000…

2012 (2009)

2 ½ times katastrofesmadder. Roland Emmerichs kommentar til en verden i forandring, og så endda inden at klimadebatten for alvor blev hverdagsstof. Global opvarmning får vores verden til at destruere, og midt i det hele finder vi en lang række forskellige mennesker, der gør, hvad de kan for at undslippe ødelæggelserne med livet i behold. Der er skruet op for visualiseringen af en klode, der ganske enkelt bukker under, og selvom det i sig selv er en grufuld tanke, så er det vanvittigt underholdende at se på. John Cusack er vores tøffelhelt, mens rollelisten suppleres af Woody Harrelson, Danny Glover, Amanda Peet, Chiwetel Ejiofor, Thandie Newton, Oliver Platt og vores egen Zlatko Buric. For sin samtid var filmen lidt af et tilløbsstykke grundet sine imponerende effekter. Kollapsende vejbaner, sammenstyrtende bygninger og huse og haver, der skrånende glider i havet. Her er bulder og brag både til lands, til vands og i luften. 2012 handler som Emmerichs øvrige film naturligvis også om menneskehedens ukuelige vilje og evne til at finde en vej ud af elendighederne, selvom alt ser sort ud. Det er både nervepirrende, sørgeligt og opmuntrende på samme tid, men altid med livet som indsats og altid på et hængende hår. Indeholder måske filmhistoriens største globale selvskabte eksplosion.

1917 (2019)

6. april 1917 skal to soldater snige sig gennem fjendens linjer for at finde en 1600 mand stor allieret bataljon. Med sig har de beskeden om, at bataljonen skal trække sig tilbage, da denne ellers vil vade direkte ind i den visse død. For særligt én af de to soldater, Blake, er missionen essentiel. Blakes bror er nemlig blandt de 1600 mænd. Med sig har Blake sin ven ved navn Schofield på den lange færd. Diverse uhyggeligheder venter de to, da de giver sig på vej i noget, der ligner en umulig opgave. 10 Oscar-nomineringer, hvoraf tre af dem blev vekslet til statuetter. Særligt Roger Deakins’ fabelagtige cinematografi fortjener at blive fremhævet. Det ligner en film uden klipning, som foregik de to timer i realtid uden sceneskift. Kugler, granater og snubletråd er lige for snuden af dig, og 1917 bringer åndeløs spænding med i sin slipstrøm. George MacKay og Dean-Charles Chapman spiller de to budbringere, mens etablerede kræfter som Benedict Cumberbatch, Colin Firth og Mark Strong gæstevisitter 1917 i mindre roller som soldaternes overordnede. Det er den anerkendte instruktør Sam Mendes (Skyfall, Road To Perdition, American Beauty), der giver os rædslerne fra skyttegravene og bringer ubehagelighederne ud i mere åbent landskab, som på ingen måde glorificerer begivenhederne fra dengang. Et pragtstykke af en film.

Further viewing: 1492 – Conquest of Paradise (1992), 10.000 BC (2008), Sommeren ‘92 (2015), Blade Runner 2049 (2017)

Den skal du undgå: Year One (2009)

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.