Ad Banner

Nyheder

Stopper EA supporten til Wild Hearts?

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
16 september, 2023

Blot 7 måneder efter udgivelsen kan EA være på vej til at stoppe supporten til deres Monster Hunter-lignende action-rpg.

Februar måned bød på et nyt spil i “dræb det store monster og brug dets dele til at lave nyt udstyr, så du kan dræbe et endnu større monster” genren. Det spil var Wild Hearts. 

Nu kun sølle 7 måneder efter spillets release ser det umiddelbart ud til, at udgiverne fra EA er klar til at trække tæppet væk under projektet. 

Til trods for pæne anmeldelser og en samlet score på 79 (Ps5) blev Wild Hearts aldrig den succes, som EA havde håbet på. Udviklerholdet fra Omega Force havde sammen med EA store planer om jævnlige tilføjelser til spillet, men dette har ikke formået at holde spillet i spotlightet. Og nu har EA angiveligt mistet tålmodigheden, og i et forsøg på at minimere skaderne, så trækker man altså støtten.

I et opslag på Reddit udtrykker moderatoren BeardyShaman det således:

In typical EA news, it seems like they did not want to sit on the game and give it the time and expected it to most likely be the next MH. Seems like it didn’t turn into the multi-million dollar big hit they wanted and don’t want to give it the love to grow.

Wild Hearts-spillere kan altså se frem til, at serverne forbliver åbne, men de skal ikke forvente yderligere indhold, opdateringer eller fejlretning i fremtiden.

Dog skal det understreges, at EA ikke officielt har meldt noget ud om Wild Hearts’ fremtid. Derfor skal dette betragtes for hvad det er – et rygte. Men noget siger mig, at der ikke kommer til at gå ret længe, før rygtet bliver til fakta.    

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




© Copyright - arkaden.dk