Ad Banner

Nyheder

The Last Of Us: Part 2 Remastered til PC, har længe ladet sig vente og åbenbart længe været færdig!

Af Mikkel Sjøl
6 juni, 2024

I marts blev det leakede, at The Last Of Us: Part 2, ville få sin egen port til PC.

Foto: Naughty Dog

Efterfølgeren, det fremragende og mesterlige mesterværk fra spilstudiet Naughty Dog: The Last Of Us: Part 2, fra 2020, fik sin remastererede Playstation 5 modifikation, tilbage i januar 2024. Og for en del pc-gamerer, der er nysgerrige på at spille det cinematiske og stærkt narrative drevet survival horror spil, er utålmodigheden, desværre, men også med rette, gået hen og sluppet, grundet den lange “radiostilhed”.

Sådan lyder følgende omkring det længe ventede The Last Of Us: Part 2 Remastered til PC. VGC udtalte i en artikel, at nogle pålidelige kilder, har fundet ud af, at The Last Of Us: part 2 Remastered- modifikationen, for længst har været færdig. Og værst af alt, at den har været færdig i hele 7 måneder,  som værende et “færdig produkt”. Det vil sige at spillet har stået klar siden november 2023.. “Zoinks!”

Men vent nu lidt. Måske er der en mening med galskaben..

Til marts 2025, kan man forhåbentlig få lov til at opleve The Last Of Us på PC

I forlængelse af førnævnte, skriver VGC også, at den ovenstående kilde havde sat spørgsmålstegn ved, hvorfor den remasterede port til PC, ikke udkom samtidig med releasen til Playstation 5’eren?

Og at det måske, muligvis kunne være noget med, at spillet er holdt tilbage, så udgivelsen kører parallelt med sæson 2 af selve The Last Of Us Tv- serien, som kommer 2025.

Sidst, men ikke mindst, har IGN meddelt, at “Måske vil The Last Of Us: Part 2 lanceres til PC i marts, 2025”.

Og for at være positive, kan vi sige, “ at alt godt, kommer til den der venter”.




© Copyright - arkaden.dk