Et billede siger mere end tusind ord – og en gennemspilning af Assassin’s Creed 2 fortæller mere end tusinde billeder. Af og til er jeg, i fællesskab med Ezio Auditore, vendt tilbage til Firenzes gader og tagtoppe blot for at mærke historiens vingesus. Firenze er, både i den virkelige verden men også i spil-verdenen, den smukkeste by jeg nogensinde har besøgt.

Ofte tænker jeg tilbage på gåture gennem Firenzes renæssance-prægede gader, stemningen på Piazza della Repubblica og udsigten over Ponte Vecchio. At mærke historien og at prøve at forstå den – for det at kende vores historie giver os mennesker en forståelse for vores nutid, men samtidig også forventninger til vores fremtid. Et fundament for vores anskuelse af verden.

Som underviser i historie og religion, gennem 14 år, har jeg altid søgt efter kilder og medier, der kan gøre historien vedkommende. Mange gange har jeg søgt hjælp i filmens verden, hvor man som passiv iagttager kan se historien udspille sig. Den teknologiske udvikling i spilbranchen har imidlertid gjort det muligt for historieinteresserede selv at interagere med historien. Du kan selv deltage i den amerikanske uafhængighedskrig i Assassin’s Creed 3, du kan bestige pyramiderne i AC Origins, du deltager i den franske revolution i AC Unity, og i AC Odyssey kan du komme helt tæt på demokratiets begyndelse og føre samtaler med selveste Sokrates. Odyssey er sågar blevet benyttet i Københavns Universitets historieundervisning.

Som med alle kilder skal man huske at forholde sig kildekritisk til Assassin’s Creed-spillene, men det er svært at ignorere deres styrker. Og heldigvis får vi snart endnu et spil i serien med Assassin’s Creed Mirage, der denne gang tager sit historiske udgangspunkt i Bagdad i år 861.

Bagdad i 800-tallet var en ung by. Blot 99 år gammel. Byen blev grundlagt for at huse hoffet samt den kalifale administration, men også dele af den abbasidiske hær skulle residere der. Hurtigt bliver byen en af kalifatets største, og derfor også et økonomisk og kulturelt centrum i området. Kilder fra middelalderen estimerer at befolkningstallet nåede en million, men her vurderer historikere, at det antal er en overdrivelse. En overdrivelse, der fortæller en del om byens selvforståelse i perioden.

Det er også i denne tidsepoke, at AC Mirage udspiller sig. Ubisoft har igen lavet sin research grundigt, og spillet indeholder en feature kaldet ‘History of Baghdad’, som fungerer som et opslagsværk med viden om historie, kunst og kultur fra 800-tallets Bagdad. Det vil desuden indeholde billeder af diverse historiske genstande, der er faciliteret af forskellige museer verden over, herunder danske David Samlingen.

Spillets hovedperson er en ung Basim Ibn Ishaq, som allerede er blevet introduceret i AC Valhalla, hvor vi møder Basim som en hærdet og rutineret assassin, der påtager sig en mentorrolle for Eivor. Hermed placerer Mirage sig før Valhalla, men efter Origins, der udspiller sig i årene 49-43 før vores tidsregning.

Kronologisk placerer det Mirage som det tredje spil i serien, hvor førnævnte Origins udspiller sig inden, men hvor også AC Odyssey foregår endnu tidligere, nemlig i årene 431-422 før vores tidsregning under den peloponnesiske krig.

Derfor vil ‘The Assassin’s Brotherhood’ heller ikke være etableret endnu, da dette sker i seriens første spil, der udspiller sig i år 1176. Det betyder, at der i stedet er tale om ‘The Hidden Ones’, en gruppe der grundlægges i AC Origins.

Hvordan Bagdad fungerer som geografisk udgangspunkt for serien, må vi endnu vente med at finde ud af. Men én ting er sikkert, Ubisoft har det historiske grundlag på plads.

Assassin’s Creed Mirage udkommer den 5. Oktober på Xbox, PlayStation og PC.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger