Mest læste
Er der stadig bid i Nosferatu?
Nintendo Switch 2 annonceres denne uge!
Ghita Nørby 90 år: Her er hendes 10 mindst folkelige filmroller!
The Blood of Dawnwalker Cinematic Trailer er lige landet, og den ser sprød ud!
Assassin’s Creed: Shadows hovedperson ikke længere Samurai på den japanske Steamside!
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Tidligere Bioware spildesigner langer ud efter Dragon Age: The Veilguard
Stor patch til Path of Exile 2 denne uge!
Ny trailer til Phantom Blade Zero snart!
Nyt AAA PlayStation spil på vej fra nyt studie
Husker du brødrene MacManus, der ryddede op blandt Bostons kriminelle? En genforening er under opsejling.
Selvom filmene var kæmpestore hits, så gav det alligevel ikke det helt store skub frem i skuespilskarrieren for hverken Sean Patrick Flanery og Norman Reedus. Flanery vil nogle nok huske fra særligt tv-serien The Young Indiana Jones, der kørte fra 1992-1993. Det er nærmest glemt, at han medvirkede i Saw VII. Reedus havde lidt mere held i sprøjten og har været fast bestanddel af serien The Walking Dead, mens det er blevet til nogle sekundære optrædender i film som American Gangster og Blade II.
Men nu sker det. I hvert fald hvis man skal tro mediet Deadline. Flanery og Reedus genforenes tilsyneladende i en ny omgang Boondock Saints. Deadline beretter yderligere, at der ikke er tale om en direkte fortsættelse af Boondock Saints: All Saints Day (2009), men nærmere en gentænkning af filmseriens første skud The Boondock Saints fra 1999.
Filmene opnåede kult-status for sin ekstreme vold og selvtægtstrip. Derfor giver det kun ekstra god mening, at det er folkene bag John Wick-universet, der skal puste nyt liv i MacManus-brødrene her for nuværende 25 år efter, de sidste var forenede. Troy Duffy, der instruerede de “gamle” film skal agere producer, mens der i skrivende stund ikke er sat navn på instruktør på den kommende film. Der er flere løse ender, og af samme årsag er der ikke meldt noget ud om en forventet premieredato. Grønt lys har en tredje runde dog imidlertid fået, så nu er der blot at vente på yderligere nyt.
Det er Thunder Road Pictures, som står bag den kommende Monkey Man med Dev Patel, der har annonceret det kommende Boondock-kapitel i samarbejde med de gamle rettighedsindehavere Dragonfly Films. Og ja, Monkey Man, som snart kan ses i biografen, er såmænd ligeledes en selvtægtsfilm og en voldelig en af slagsen.
Om skribenten:
Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder
Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.