Man modtages tit med overbærende fordomme hvis der nævnes at man har en forkærlighed for det japanske øglemonster Godzilla eller den amerikanske modsætning, kæmpe gorillaen King Kong. Kvikke bemærkninger som “reptile abehjerner” eller “hva´ så, er du så også til wrestling i børnehaven?”, kan opgivende nævnes ved den årlige påskefrokost.

Men monsterfortællingerne ER ikke kun nedrivning af skyskrabere i Tokyo i et tempo så en MT Højgaard må give op. Som nu i denne Adam Wingard efterfølger til hans egen Godzilla vs. Kong fra 2021.

Efter den gigantiske og ødelæggende Mechagodzilla kamp i Tokyo, ånder alt igen fred på jordkloden efter at Godzilla og King Kong er nået til enighed om verdensherredømmet. Godzilla holder orden på overfladen og King Kong holder vagt nede i huljorden for at sikre at ikke flere monstre skal dukke op fra dybet i jordens indre. Men en voldsom kamp om føde med nogle grimme hyæneagtige monstre og King Kong, får åbnet en dyb portal til noget mystisk og yderst faretruende. Hernede gemmes kæmpe orangutangen Skar King af vejen for ikke at overtage verdensherredømmet og starte ikke mindre end 3. verdenskrig, med hans stab af abeslaver og hellige monstre som Tiamat og Shimo. Kong er heller ikke helt ung længere og der må derfor, med hjælp fra menneskeheden, udskiftes en dårlig hjørnetand før Kong, med Godzillas hjælp, atter engang kan redde jordklodens orden.

Med en synopsis som denne og en krævende og yderst forstående accept af de menneskelige hovedrollers ikke svedende kamp nede i huljorden, ved en varmegrad tæt på 100 grader, står det hurtigt klart om man kan hoppe med på historien eller ej. Har man dog en nogenlunde erfaring indenfor monsteruniverset, gemmer sig dog en ganske underholdende film der langtfra er monstrøs.

A Monsturd?

Omvendt bliver det også fuldstændigt klart hvor ligegyldige og kedelige de menneskelige skuespillere er for filmen. Rebecca Hall, Brian Tyree Henry og Kaylee Hottle, der alle gentager rollerne fra Godzilla Vs. Kong, står magtesløse med de klichefyldte skabeloner af noget der ligner replikker, i et manuskript der må være skrevet under manuskriptforfatter strejken af en AI. Filmens nye karakter, den Ace Ventura-agtige Trapper syntes dog at stå lidt ud. Han spilles af Dan Stevens som nogle måske kan huske fra rollen som Udyret i Disneys Skønheden og Udyret fra 2017.

Effekterne og CGI ‘en er for det meste fremragende og de mange computergenerede monstre spiller langt bedre og mere spændende end de såkaldte levende. Det kan undre hvorfor filmen ikke er lavet i ren CGI uden medvirken af skuespillere og bare fortalt med brøl, monstre og fortællerstemme, lidt i stil med Jean-Jacques Arnauds Kampen om ilden. Dette havde sikkert gjort filmen til et stort flop, men når nu instruktøren hedder Adam Wingard og ikke Peter Jackson, Guillermo del Toro eller for den sags skyld Merian C. Cooper eller Ishirô Honda, som skabte de originale King Kong/Godzilla film, står man tilbage med lidt vage og hængte skuldre. Det er ikke på niveau med sidste års Godzilla Minus One som Takashi Yamazaki veloplagt instruerede. Kan det kun gøres optimalt på Japansk?

Det samlede resultat

Alligevel er jeg glad. Der er højt tempo og filmen kommer hurtigt i gang. Monstrene og effekterne er som sagt tæt på fænomenale og så er lydtrykket så Dolby Atmos knusende at man gerne ofrer lidt hørelse.

Vi møder kæmpeinsektet Mothra, som er min Toho favorit, et kødædende træ, referencer til Son of Kong fra 1933, Abernes Planet(en grim abe i filmen minder om Charlton Heston) og Walter E. Kurtz karakteren fra Dommedag Nu og at beskue Godzilla få sin skønhedssøvn midt i Colosseum, er alle pengene værd. Så kære monster hadere: “Take your stinking paws off me, you damned dirty ape!”

Medie: Biograf

Instruktør: Adam Wingard

Skuespillere: Rebecca Hall, Bernie Hayes, Brian Tyree Henry

Genre: Action/Fantasy

Selskab: Legendary Entertainment/Warner Bros. Pictures

Spilletid: 115 Min

Premieredato: 28/3 2024

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.