Film og serier

Sommeren står i Star Wars’ tegn

Foto: Disney+

Af Jesper Poulsen
20 marts, 2024

Nu kan du se nærmere på den kommende Star Wars-serie, der rammer Disney+ til juni. Plakat og trailer er netop frigivet.

Opråb til alle, der er glade for en galakse langt, langt væk. Den kommende Star Wars-serie er nemlig slet ikke så fjern endda. Vi skal bare lige af med foråret, for allerede til juni lægger streamingtjenesten fra land med den 8-afsnit lange The Acolyte produceret af Lucasfilm.

Om handlingen oplyses følgende: En undersøgelse af en lang række forbrydelser ender ud i en duel mellem en respekteret Jedi Master og en farlig fjende fra fortiden. I takt med at flere spor opklares, så ender de begge ud i en mørk færd, hvor onde kræfter afslører, at ikke alt er, som det ser ud.

Foto: Disney+

Allerede fra 5. juni kan du streame seriens to første afsnit. Leslye Headland er hovedkreatør på serien, og Headland har også instrueret de to første afsnit. Kogonada, Alex Garcia Lopez og Hanelle Culpepper instruerer derudover hver to afsnit. Seriens roller besættes af Amandla Stenberg, Lee Jung-jae, Manny Jacinto, Dafne Keen, Charlie Barnett, Jodie Turner-Smith, Rebecca Henderson, Dean-Charles Chapman, Joonas Suotamo and Carrie-Anne Moss. Suotamo kan i øvrigt opleves på dansk grund, når dette års Sci-Fi-Con i Arena Randers løber af stablen 13. – 14. april.

Foto: Sci-Fi-Con

Traileren til den kommende serie kan ses lige herunder. Mon ikke den får selv den mest hærdede galakseelsker til at slikke sig om munden?

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.




© Copyright - arkaden.dk