Nyheder

Heroes bliver gratis ved release i fremtidige sæsoner af Overwatch 2

Af Daniel Kaae
20 marts, 2024

Det gælder også eksisterende Heroes.

I en nylig udgivet Developer Update har Aaron Keller, game director for Overwatch 2, løftet sløret for nogle spændende nyheder. Der kommer nemlig store ændringer til Overwatch 2.

En af de helt store ændringer er den måde man får Heroes, de spilbare karakterer. I lang tid har spillere nemlig været nødt til enten at købe et Premium Battlepass eller grinde sig igennem spillet for at låse op for karakterer. Fra sæson 10 og frem, vil dette ikke være nødvendigt, da alle Heroes – nye og gamle – bliver gratis.

“Heroes er noget af det mest spændende ved spillet, og vi ønsker, at alle skal have adgang til dem når de udkommer, og derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at Venture og alle fremtidige Heroes bliver gratis for alle spillere ved release. Dette gælder også gamle Heroes.” lød det fra Keller.

Derudover kommer der også en Mythic Shop i sæson 10, som er en ny måde at låse op for Mythic skins. Dette er en interessant vej for et free-to-play spil at gå. Mange andre free-to-play spil, som f.eks. League of Legends, Valorant eller Apex Legends, bruger stadig en model, hvor karakterer skal låses op enten med in-game køb eller grind.

Dette kan være en måde for Blizzard at give spillere en grund til at blive ved med at komme tilbage til Overwatch 2. Det er ikke utænkeligt, at mange vil hoppe ind i et par kampe hver gang en ny Hero bliver tilgængelig gratis. Derudover er det en langt mere forbrugervenlig model, som gør spillet mere tilgængeligt.





© Copyright - arkaden.dk