Ad Banner

Film og serier

Bad Boys: Ride or Die vender biografkrisen på hovedet og indkasserer 104 millioner dollars

Foto: Columbia Pictures/Sony Pictures

Af Kasper Rasmussen
10 juni, 2024

På bare fire dage har Will Smith og Martin Lawrence solgt mere end dobbelt så mange biografbilletter som megafloppet Furiosa

At sige at sommerens biograftilbud har været en syngende lussing på omsætningen, runger vist pt. langt større end Will Smith kan nå at udlevere den.

2024 har pt. været ét af de værste bio-år længe og derfor var det med spænding om Will Smith havde fået selvdestrueret sin kometkarriere med sin legendariske Oscar-lussing og dermed også ville sende Bad Boys-franchisen direkte tilbage til fortiden.

Vi anmeldte fornyeligt Bad Boys: Ride or Die til flotte 5 stjerner, og vi kan nu igen her på Arkaden bevise at vi er folkets filmside. For filmen er på alle måder et hit!

Bad Boys 4 leverer nemlig en kæmpe sejr for de udhungrende biografejere med en 56 millioner dollars debut i USA, og hele 104,6 millioner globale dollars. Alt sammen på kun 4 dage, ifølge bl.a. Hollywoodreporter.

Til grusom sammenligning formåede, ellers mesterlige Furiosa: A Mad Max Saga, kun at globalt omsætte for 58.9 millioner dollars, mod dens prangende budget på 160 millioner dollars. Dette var vel at mærke på en 14 dages omsætning!

Dette gør altså Bad Boys: Ride or Die, til den første store film fra sommeren 2024, der åbner langt over forventningerne i et tiltrængt løft af vaklende selvtillid til den økonomivoldsramte filmindustri. 58 procent foran Furiosa: A Mad Max Saga, med et budget på “kun” 100 millioner dollars!

Furiosa er dog ikke det eneste bioflop i 2024

Ghostbusters: Frozen Empire, der ellers fungerede som en efterfølger til Ghostbusters: Afterlife fra 2021, havde til formål at genvinde magien, men kom til kort. På trods af et større budget på 100 millioner dollars, sammenlignet med forgængerens 75 millioner dollars, åbnede filmen for en skuffende 45 millioner og formåede kun at samle 176.6 millioner dollars på verdensplan. Denne “præstation”, selvom den ikke er direkte katastrofal, efterlader Sony Pictures i rødt og sætter hermed franchisens fremtid i fare.

Madame Web: Hvis memes svarede til billetsalg, kunne Madame Web muligvis have været årets mest indtjenende film. Sonys forsøg på at udvide sit Spider-Man-spin-off-univers med denne Dakota Johnson-superheltefilm, endte dog i en katastrofe. Med et budget på 80 millioner dollars tjente filmen kun 15.3 millioner i sin åbningsweekend og indkasserede næppe 100 millioner dollars på verdensplan. Dårlige anmeldelser og manglende interesse forseglede dens skæbne, hvilket gør den til en af de mere “bemærkelsesværdige” superhelteflops i nyere tid.

Lad os håbe at resten af 2024 giver biograferne en bedre lussing!

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.





© Copyright - arkaden.dk