Ad Banner

Nyheder

Disse spil kommer til PlayStation Plus i juni

Foto: PlayStation

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
14 juni, 2024

Hele 14. titler er på vej til tjenesten

Sony har annonceret juni måneds lineup til PlayStation Plus-kataloget, og det byder på en række fede spil til både PS4 og PS5 – og en VR-titel, der bliver tilgængelige fra den 18. juni. Fra gigantiske monstre til episke fodboldkampe og middelalder-strategi, her er, hvad du kan se frem til:

Monster Hunter Rise (PS4, PS5)

Så skal der jagtes monstre. Capcoms populære serie af action-rpg spil, er titler du for alvor kan bruge mange timer i – og Monster Hunter Rise er ingen undtagelse. Spil alene eller sammen med op til tre andre, og brug de ressourcer, du får fra dine jagter, til at forbedre dit udstyr.

Football Manager 2024 (PS5)

Der findes simpelthen ikke en spilserie, som jeg har brugt så mange timer i som Football Manager. Jeg har været med lige fra dengang det hed Championship Manager. Det er et dybt og realistisk fodbold-simulationsspil, hvor du som manager varetager stort set alle aspekter ved at drive en fodboldklub.

Crusader Kings III (PS5)

Lev livet som overhovedet i en adelig familie i middelalderen, som du styrer gennem generationer, og samtidig håndterer du politiske intriger, slag og hemmelige planer.

Monster Energy Supercross – The Official Videogame 6 (PS4, PS5)

Så er det tid til at finde din digitale crosser frem og deltage i Monster Energy Supercross 2022 Championship. Her kan du tilpasse din oplevelse med realistiske indstillinger og opleve spændingen ved supercross-ræs.

After Us (PS5)

Du er Gaia, Livets ånd, der udforsker en surrealistisk verden efter menneskehedens fald. Red sjælene af uddøde dyr og naviger gennem smukke, abstrakte miljøer fyldt med farlige fjender.

Anno 1800 (PS5)

Byg og administrer en by under den industrielle revolution. Udforsk nye teknologier og regioner, og spil solo eller i PvP- og co-op mode.

Police Simulator: Patrol Officers (PS4, PS5)

That’s the sound of da police! Woop woop! That’s the sound of the beast! 

Bliv en politibetjent i en fiktiv amerikansk by. Start med parkeringsbøder og arbejd dig op til større opgaver. You are the law.

Far Cry 4 (PS4)

Udforsk det farlige Kyrat som Ajay Ghale, og kæmp mod en tyrannisk diktator og oplev en verden fyldt med tradition og vold. Pssst… Troy Baker lægger stemme til den tyranniske diktator.

LEGO The Hobbit (PS4)

Spil scener fra Hobbit-filmene som Bilbo Baggins, Gandalf og dværgene i en humoristisk LEGO-verden.

LEGO The Incredibles (PS4)

Følg Parr-familiens eventyr i en LEGO-verden. Bekæmp kriminalitet og håndter familielivet, alene eller i 2-player co-op mode.

Daxter, Monster Hunter Rise og Far Cry 4. Foto: Game Rant

PlayStation Premium

Med PlayStation Plus Premium får du desuden adgang til følgende titler:

Kayak VR: Mirage (PS VR2)

Tag på en fantastisk kajakrejse gennem smukke og unikke steder skabt til Virtual Reality. Udforsk frit eller konkurrér om at blive den hurtigste.

LEGO Star Wars II: The Original Trilogy (PS4, PS5)

Spil gennem klassiske Star Wars-film i en ny LEGO-version med opdateret grafik og funktioner.

Ghosthunter (PS4, PS5)

Spil som Lazarus Jones, en politibetjent der kæmper mod overnaturlige kræfter i en forladt skole.

Daxter (PS4, PS5)

Daxter skal redde sin ven Jak fra fængslet – og det gør han selvfølgelig på bedste Daxter-manér.

Hvis ingen af de 14 titler fanger din interesse, kan du i stedet tjekke vores topliste med De 10 Bedste Spil på PlayStation Plus.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk