Mange katteejere kender måske følelsen; hvis katten fik chancen, så overtog den først dit hjem og derefter resten af verdenen. Det er den alternative verden der her er skabt, hvor antropomorfistiske kattevæsner – kaldet “Solarians” – næsten er uddøde.

Hovedpersonen i spillet er krigeren Yi, som man ser blive slået ihjel i den første scene i spillet. Denne scene er grundlaget for spillet historie, for hvorfor bliver Yi slået ihjel? Og hvordan kan han blive ved med at genopstå? Mysteriet er noget man langsomt optrævler gennem spiloplevelsen, som har hævn som et helt centralt tema.

Selve fortællingen er spændende. Personligt har jeg dog en præference i denne slags spil – jeg skal komme til historien, ikke omvendt. Ofte følte jeg mig hensat til at sidde og læse tekst i 10 minutter ad gangen, selvom jeg egentlig mest af alt havde lyst til at komme ud og opleve verdenen og den brillante combat. Det skal dog ikke tage noget fra, at der virkelig er gjort et stort og godt artistisk arbejde, når det kommer til at fremvise historien på forskellig vis.

Fangende og fortryllende skønhed

Fra første øjekast bider man mærke i de asiatisk inspirerede tegninger, som pryder spillet med farver, charme og en vis melankoli. At 2D effekterne alle er tegnet i hånden, gør det blot mere imponerende, end det allerede var. Farverne skifter alt afhængigt af området, man befinder sig i, og der er en tydelig inspiration fra det spirituelle Asien.

Eksempel på de frodige områder man kommer igennem

Udover de åbenlyse skønheder, så er spillet i stor grad også et futuristisk punk-univers. Hvor end man kommer, kan man se den skønhed der engang var, men som nu er lige dele ødelæggelse og mekanik. Verdenen de har skabt er ikke barmhjertig, men brutal. Død overskygger liv, og alle kæmper for at overleve.

Som tidligere nævnt, så er der tydeligt blevet lagt mange kræfter i fortællingen, det kan man mærke. Ikke blot fordi historien fylder meget, men også måden den bliver fortalt på. Der er lavet tegnede videoer, manga-inspirerede scener, nyt design i drømmeverdenen, og meget mere. Det hele bliver serveret som højbelagt smørrebrød, hvor mange andre nøjes med et lag leverpostej.

Eksempel på manga-inspireret fortælleteknik

Retfærdig sværhed

Lad os starte med det åbenlyse – ja, Nine Sols er et svært spil. Meget svært endda, tager man sværhedsgraden på Standard Mode. Sværhedsgraden minder om Sekiro, hvilket for mig personligt, var et af de sværeste spil jeg har spillet. Red Candle Games har dog tænkt på tilgængeligheden. Der er tilføjet en Story Mode, som gør spillet så nemt man har lyst til. Man kan selv justere skade man giver og tager, når man vælger denne funktion. Jeg valgte dog at spille igennem på Standard, da det giver en bedre idé om den vision skaberne havde til spillet.

Selvom spillet kun er tilgængeligt på Steam, så anbefales det, at man spiller med en controller. Jeg spillede med en Switch Pro Controller, men testede tastatur, hvilket bestemt ikke kan anbefales. Spillets puzzle elementer ville jeg meget gerne være foruden, hvis jeg skulle bruge tastatur. Men dette er endnu et element, hvor de har ramt plet. Puzzles er ikke lange, men derimod korte, intense, og svære. Det ligger op til, at du som spiller skal kunne bruge dine evner, men hvis du fejler, er det blot at prøve igen.

Nine Sols er fyldt med de combat-mekanismer man kender. Der er et skill tree, til at forbedre sine evner, samt jader man kan indsætte til at forbedre bestemte ting. De fleste ting opnås ved at købe dem i spillet hub, eller ved at gå på opdagelse. Netop denne del, er noget spillet gør godt. Du får altid noget få dine anstrengelser ved at gå af hovedvejen. Hvad end det er Poison til mere maks liv, eller om det materialer til at opgradere din karakter.

Alt i spillet bruges til at forbedre dig til spillets kerne; Combat! Denne del er fantastisk sammensat med det bedste fra alle køkkener.

Et overblik over de mange skills man kan bruge til at forstærke Yi med

Dit dodge roll bruges til at undvige med, parry skal times med modstanderens angreb, men til gengæld får man Qi af en succesfuld parering. Qi bruges som “magi” i den forstand, at man sætter et mærke på fjenden, som derefter tager skade. I særdeleshed pareringsmekanismen har de ramt med hovedet på sømmet. Ligesom i Sekiro, så føles det næsten som en dans med fjenden, når først man finder rytmen. Dette gør sig gældende for både almindelige fjender, men i særdeleshed også for boss fights.

Og lad os tale om spillets bosser. Man skal samle i alt ni Sols, hvilket vil sige der er omtrent ni store boss kampe – og hold nu op, hvor de leverer! Sikke nogle retfærdige, men voldsomt udfordrende kampe. Man skal bruge al den viden man har om combat hver eneste gang, hvilket gør at hver gang man dør til en fjende, bliver man bedre. Ikke fordi ens karakter bliver stærkere, men fordi du som spiller har lært noget.

Det føles godt at dø, fordi du inderst inde godt ved, at det var din egen skyld du døde. Men når adrenalinen kører i disse kampe, og man til sidst sejre, hvilken følelse! Jeg hoppede flere gange af glæde op af stolen, og fik vækket hele huset, men det var det værd.

Musikalsk samspil

Som opfølgning på bossernes intensitet, skal der lyde et så stort tillykke til spillets komponister, som overhovedet muligt. Efter min mening, har de ramt plet med dette soundtrack. Boss fights føles utrolig intense, og får dit adrenalin til at pumpe ved blot at køre i baggrunden. Hvis du ikke tror mig, kan du høre musikken fra første Sol boss nedenfor.

En af de tidlige Sols kampe, som sætter standarden for intensiteten

Det er dog ikke det eneste de gør godt. Når man går rundt i verdenen, skifter musikken mellem melankoli, uhygge, hygge og tryghed, samt en trykkende intensitet. Når koret kommer på i visse områder, er det lige til at få kuldegys. Og når robotlignende klokker runger i baggrunden i en mørk underverden, så bliver man panisk og paranoid. Soundtracket er altid i perfekt harmoni med det område du befinder dig i. Et sandt mesterværk i hvordan musik skal pårirke et spil.

Konklusion

Red Candle Games har formået at ramme noget helt særligt. Den smukke, men samtidig hjerteskærende verden, de har skabt, er noget helt særligt. Derudover har de formået at skabe et combat-system som kan måle sig med de bedste i genren, hvis ikke overgå dem. Dette kommer især til syne i spillets boss kampe, som er i særklasse, når det kommer til sværhedsgrad og intensitet. Læg deroven i et level design, som opfordrer spilleren til at opdage alt, og man har et spil der har hele pakken. Sidst har spillet et af de bedste soundtracks jeg til dato har lagt øre til. Det er oppe blandt de helt store, i særdeleshed på grund af den kreativitet der ligger i musikken.

Skulle jeg være negativ, kunne der muligvis trækkes et enkelt point fra karakteren, da jeg synes historien nogle gange trækkes i langdrag, og tager fokus væk fra det spillet gør allerbedst – combat, musik, og æstetik. Men dette er et spil du ikke må gå glip af, hvis du er fan af Soulslikes eller Metroidvanias, så derfor topkarakter til Nine Sols.

Udvikler/Udgiver: Red Candle Games

Genre: Metroidvania, Soulslike, RPG

Platform: PC (Steam)

Om skribenten:

Nicklas Egebæk Hansen – Skribent & Anmelder

Uddannet inden for IT og brugerdesign. Spilverdenen åbnede sig for ham ved Pokémon Red til GameBoy i halvfemserne. Siden har Dark Souls trilogien vendt op og ned på forståelsen for, hvad spil kan – Dark Souls er til dato den bedste spiloplevelse for ham. Han nyder at analysere spil og alle de komponenter de består af; Gameplay kommer dog altid i første række for ham.

Anmeldelse

Nine Sols-anmeldelse – Mesterlig gryderet

Foto: Red Candle Games

Mest læste

Elsket 80´er science fiction-klassiker får forfriskende remake

I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?

One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie

Donald Sutherland R.I.P. 1935-2024: Disse 5 filmperler vil holde i 100 år

Elden Ring: Shadow of the Erdtree-anmeldelse – Et mesterstykke i skyggerne

Inderst Inde 2-anmeldelse – Pixar er tilbage med endnu en perle

Til Verdens Ende-anmeldelse – Viggo Mortensen giver os en anderledes western film

Starfield mods tager overhånd og resulterer i negativ kritik

Har vi endelig fået årsagen til, at Tango Gameworks skulle lukkes?

Black Myth: Wukong forsinket på Xbox – er det PlayStations skyld?

Katten tager over