Ad Banner

Anmeldelse

Paper Mario: The Thousand-Year Door-anmeldelse – Finurligt og flosset

Foto: Nintendo

Mest læste

Af Emil Øgaard
4 juni, 2024

Holder det 20-årige gamle spil efter et moderne make-over?

Nintendo er angiveligt færdige med at udgive first-party titler til sin Switch-konsol, da de venter til deres nye konsol. Heldigvis fodrer de os med en masse remakes, vi kan holde os varme på indtil 2025, hvor Nintendo mere eller mindre selv har bekræftet, at Nintendo Switch 2 udkommer.

Og jeg lapper disse remakes i mig med stor velbehag. Sidste år fik vi remakes af ikoniske Nintendo-spil såsom Super Mario RPG, Metroid Prime Remastered og Advanced Wars 1 + 2 Re-Boot Camp.

Særligt Super Mario RPG drager klare paralleler med dagens spil, Paper Mario: The Thousand-Year Door, med sit turbaserede gameplay blandet med et charmerende persongalleri og lette platform-puzzles. Men er remaken din tid værd eller var man bedre tjent med, at det blev makuleret?

I oververdenen kan man gå ind i fjenderne for at kæmpe mod dem. Foto: Nintendo

Charmen i sidehistorierne

I Paper Mario: The Thousand-Year Door får Mario og Luigi tilsendt et brev fra Prinsesse Peach, hvori der er et magisk skattekort vedhæftet. Skattekortet viser ikke meget, men Peach skriver, at Mario bør komme til byen Rogueport, hvor røvere og banditter lurer ved hvert gadehjørne.

Da Mario sætter sine papirsfødder i Rogueport, opdager han, at Peach igen igen er blevet taget til fange. Samtidig opdager han, at det skattekort, han har modtaget, viser ham vejen til de syv stjerner, man skal bruge til at oplåse den titulære The Thousand-Year Door. Herfra begynder et eventyr, der faktisk brillerer mest i sine sidehistorier og sidekarakterer.

Sidekarakterer som den generte, men modige koopa troopa Koops, den transkønnede skygge Vivian og den gamle søulk-bobomben, Bobbery har så meget på hjerte, at det halve kunne være nok. Særligt den transkønnede Vivian var en karakter, der ikke var transkønnet i den vestlige oversættelse af spillet, da det oprindeligt udkom i 2004. Ved at stå ved dette i denne remake åbner Nintendo også op for at turde lidt mere på inklusionsfronten. Dette kan kun hædres.

På mange måder er Paper Mario: The Thousand-Year Door ret voksen i sin humor og de temaer, der bliver taget hånd om i historien. På mange måder er det befriende, da dette ikke går ud over oplevelsen for børnene.

I kampene har du forskellige valgmuligheder under din tur. Foto: Nintendo

Kampsystem med stor variation

Med en hammer og et par solide gummisko er Mario klar til at redde Prinsesse Peach. I de åbne områder, kan man udforske og hoppe rundt, finde kister med mønter eller opgraderinger eller smadre genstande. Efterhånden som man får et større hold, kan man bruge dem til at oplåse forskellige ting såsom Bobbery, der kan sprænge huller i specifikke genstande.

På mange måder kan det føles som et adventure-spil, hvor man kan oplåse forskellige dele af verden, desto flere værktøjer man får til rådighed. Dette funger sindssygt godt.

I kampene befinder man sig på en scene, hvor man på et 2D-plan skal kæmpe mod fjender i et kronologisk turbaseret system. Jo længere man kommer i spillet, desto flere angreb kan man tilføje til sit arsenal. For ligesom spil som Kingdom Hearts og Final Fantasy kan man selv bestemme, hvilke angreb man har til rådighed via de forskellige badges, man kan indsamle.

Det giver en god varietet til kampene, der stort set alle føles unikke grundet de mange mechanics heri. Publikummet kan kaste med sten på dig med mindre du er hurtig til at afværge, og de stjerner, du indsamler, giver dig forskellige ultimative angreb. Disse angreb bliver ladet op ved at udføre perfekt timede angreb, som imponerer publikummet.

Undervejs får man hjælp af én af sine kumpaner, der hver især har forskellige angrebsmetoder og evner. Hvis man skifter dem ud undervejs, koster det en tur. Derfor handler det hele tiden at tænke flere træk foran, så man strategisk får mest ud af kampene uden at miste for meget HP.

Ved Bowsers sektioner skal man genbesøge klassiske Mario-baner. Foto: Nitnendo

Den lange vej til succes

Jeg klokkede ind med en spiltid på lige over 32 timer for Paper Mario: The Thousand-Year Door, men det var desværre ikke alle jeg nød. Særligt kapitel 3 og 6 trak tænder ud og blev to områder, jeg bare hurtigt måtte igennem.

I kaptiel 3 skal man kæmpe sig fra rank 20 og op til toppen for at komme tættere på én af de stjerner, der låser op for The Thousand-Year Door. Denne proces var dræbende kedelig, og selvom der var prøvet at spice kampene op med nogle mål, man skulle nå, så var der langt til toppen.

Hver kapitel tager omkring 4-5 timer, hvor der i alt er 8 kapitler. Hver af disse akter har sin helt egen unikke stil og karaktergalleri, som er charmerende på hver sin facon. Jeg var selv stor fan af en mystisk skatteø, hvor flere storylines bliver flettet sammen med hinanden.

Udover at spille som Mario, har man to intermezzoer efter hvert kapitel. Først styrer man Peach, hvor man får hendes side af historien om en computer, hun skal lære, hvad kærlighed betyder. Efter dette segment spiller man som Bowser, hvor man genbesøger klassiske Super Mario-baner og besøger de verdener som Mario også har været i.

Bowsers sektion føles dog ret mast ind, da historien ikke yderligere tager notits af, hvad der sker i denne historie. Det hele føles meget ligegyldigt.

Artstylen er helt unik. Særligt her i kapitel 2. Foto: Nintendo

Konklusion

Paper Mario: The Thousand-Year Door er et helt fantastisk spil, der dog er lidt flosset i kanterne. Med en historie, der føles moden med temaer som identitet og selvopofrelse, forstår jeg, hvorfor spillet anses som værende ét af de mest ikoniske Mario-spil.

Gameplayet er sindsygt solidt med en masse variation og muligheder for at tilpasse det præcist efter din spillestil. Spillet er også ét af de allerflotteste Nintendo Switch-spil på trods af, at det “kun” kører i 30 FPS. Men disse FPS er overraskende stabile under hele spillet. Endnu et win for den snart 7-årige maskine.

Der hvor spillet bliver holdt tilbage er i pacingen i nogle af kapitlerne. Særligt kaptiel 3 og 6 er klart de svageste, hvor tempoet bliver hevet ud. Bowsers historie er ligeledes komplet ligegyldig for plottet, så man føler, at man spilder sin tid, når man spiller hans sektioner.

Men alt i alt får Paper Mario: The Thousand-Year Door mine varmeste anbefalinger. Hvis man kan lide et stærkt RPG-spil som Super Mario RPG, Sea of Stars eller Cris Tales, vil du få stor glæde af dette spil.

Udvikler/Udgiver: Intelligent Systems / Nintendo

Genre: Turbaseret RPG, Adventure

Platform: Nintendo Switch (anmeldt på)

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
En besked fra PlayStations nye chefer: En spændende fremtid hos Sony Interactive...
Sonyinteractive.com
Arkaden.dkTop 10: Bedste spil på PlayStation Plus