Ad Banner

Nyheder

Sony State of Play Maj 2024 – Har PlayStation ikke mere at byde på?

Af Morten Vilstrup Pedersen
31 maj, 2024

Torsdag aften bød på Sony's State of Play og Arkaden sad klar

Når der er showcases eller andet fra de store drenge i spilindustrien har vi fået for vane at samles på Discord. Vi ser trailers og interviews sammen og kommer med vores meninger undervejs sammen med vores fantastiske lyttere. Så da den stod på Sony’s State of Play var vi selvfølgelig klar.

Tanken dagen efter er: Hvornår lære jeg af mine fejl? Jeg sad med samme tomme fornemmelse efter The Game Awards. Man skal efterhånden aldrig sætte sine forventninger op til sådanne events. Det er nok bedst bare at viske tavlen ren og forvente intet. Så bliver man måske positivt overrasket. Vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at sidde og gætte på hvad der mon kom frem under showet. Jeg håbede personligt på noget nyt om Spider-man 2 DLC, Venom: Lethal Protector eller Wolverine. (Jeg er nok lidt Marvel biased) – Det eneste vi ramte var … Astro Bot..

Herunder kan du se hvad der blev fremvist:

Concord

Som startskuddet til State of Play afslørede Sony en ny gameplay-trailer for Firewalk Studios’ kommende 5v5 multiplayer shooter Concord. Måske dens største skuffelse. Pølsemandens Guardians of the Galaxy.

God of War: Ragnarok – PC

God of War Ragnaroks PC-version vil inkludere Valhalla DLC’en og PC-specifikke funktioner såsom understøttelse af ultrabrede skærme samt DLSS og FSR.

Efter State of Play afslørede et PlayStation Blog-indlæg, at spillere skal have en PlayStation Network-konto for at spille PC-versionen af God of War Ragnarok. Here we go again.

Dynasti Warriors: Origins

Omega Force’s hack-and-slash videospilserie Dynasty Warriors er tilbage, da udvikleren og udgiveren Koei Tecmo annoncerede Dynasty Warriors Origins, som udkommer engang næste år.

Infinity Nikki

Infinity Nikki, det levende open-world RPG med den tidligere Zelda-instruktør Kentaro Tominaga knyttet til projektet, fik en ny trailer ved dagens State of Play. Forvent masser af kostumer og katte!

Selvom ingen fast udgivelsesdato blev afsløret, så ved vi nu at Infinity Nikki vil få en beta-test i tredje kvartal i år.

Where Winds Meet

Ballad of Antara

Ballad of Antara er et mørkt fantasy-RPG, der er sat til at udkomme engang næste år. En helt ny IP, men måske bare mere af det samme?

Behemoth

Behemoth er det næste projekt fra Skydance Games, udvikleren bag The Walking Dead Saints and Sinners. Behemoth ser faktisk meget interessant ud, men udviklerens tidligere spil er ikke prangende.

Alien: Rogue Incursion

Alien: Rogue Incrusion er det næste spil baseret på denne ikoniske horror-franchise og er udviklet af den velkendte VR-udvikler Survios.

Marvel Rivals

Marvel Rivals har stadig ingen udgivelsesdato, men vi fik endnu et kig på gameplay og det blev annonceret at udvikleren NetEase Games vil afholde en lukket beta-test engang i juli.

Until Dawn

Ballistic Moon afslørede en ny trailer for Until Dawn, der viser de forbedringer, studiet har lavet til Until Dawns grafik og animationer.

Path of Exile 2

Ud over et nyt kig på spillet og en udgivelsesvindue afslørede Grinding Gear Games også, at Path of Exile 2 er på vej til PS5 og vil inkludere couch co-op support.

Silent Hill 2 Remake

Sammen med en udgivelsesdato frigav Konami og Silent Hill 2 Remake-udvikleren Bloober Team en ny trailer.

Monster Hunter Wilds

Capcom viste en ny trailer, der ikke kun gav et kig på den smukke verden, men også bekræftede en masse nye monstre.

Astro Bot

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk