Ad Banner

Anmeldelse

Super Mario RPG-anmeldelse – RPG’ens ABC

Foto: Nintendo

Mest læste

Af Emil Øgaard
23 november, 2023

Endnu engang må man tage hatten af for Mario

For 27 år siden udkom Super Mario RPG på Super Nintendoen (også kendt som SNES), der for mange lagde grundstenene til, at de forelskede sig i RPG-genren.

Spillet var et samarbejde mellem Square Enix (dengang kaldet Squaresoft) og Nintendo, der sammensmeltede knowhowen fra RPG-mestrene fra Square Enix og én af Nintendos mest elskede IP’er.

Super Mario RPG blev oprindeligt kun udgivet i Japan og USA, men udkom i 2008 til Europa via Virtual Console på Wii’en.

I år, 27 år senere end den oprindelige udgivelse, har spillet fået et remake, hvor alt er blevet genskabt i spilmotoren Unity. Men er remaket som at hoppe ind i en 1UP-svamp eller føles det mere som at blive brændt af i Bowsers slot?

Inden vi dykker ned i anmeldelsen vil jeg gerne gøre det klart på forhånd, at jeg aldrig har spillet Super Mario RPG før. Derfor bliver anmeldelsen baseret på min research omkring det gamle spil og mit umiddelbare indtryk af spillet som førstegangsspiller.

Ved et perfekt block tager man 0 i skade

Smedens sværd smadrer smukt slot

Som ethvert Mario-spil sparker man spillet i gang ved, at Peach er kommet i grabberne på Bowser, og man skal som Mario forsøge at befrie hende.

Allerede her vender Super Mario RPG formlen på hovedet og introducerer en større trussel end Bowser. Et kæmpe sværd falder igennem himlen, smadrer en kæmpe regnbuestjerne på vejen og brager ind i Bowsers slot fra oven.

Marios mission er nu både at samle alle delene til kæmpestjernen og at redde Bowsers slot fra det kæmpemæssige sværd.

Historien er utrolig charmerende, hvor karaktergalleriet virkelig skinner igennem. I Super Mario RPG har vi to karakterer, der er unikke for dette spil. Vi har den godmodige, sky-lignende Mallow, som har den bedste karakterark i spillet, og så har vi den stoiske træfigur, Geno, som er bragt til live af en “højere autoritet” fra stjernerne.

Geno er måske en af de sejeste karakterer i et Mario-spil, men har en kedelig karakterark. Han fungerer som katalysatoren, der skubber plottet fremad, men udvikler sig ikke rigtigt på rejsen. Og det er faktisk lidt ærgerligt. Men det kan være, at det har været planen at genintroducere ham i senere spil. Det håber jeg i hvert fald, han bliver.

Mario-spil har sin helt egen og simple måde at fortælle historier på med et klart og tydeligt anslag, så man hele tiden forstår, hvorfor man skal tæske en masse Goombas.

Mario er blevet til en stum helt, hvor der hverken bliver udbrudt “Here we go!” eller “Wa-hu”. Når Mario skal forklare NPC’erne, hvad der er foregået, transformerer han sig om til forskellige karakterer og udtrykker hændelserne gennem deres mimik. Det er simpelt men effektivt.

Tidligere på året anmeldte jeg Sea of Stars, der er meget inspireret af Super Mario RPG og Chrono Trigger, hvor historien dog tog ret lang tid om at komme i gang. Derfor sætter jeg meget pris på, at Super Mario RPG respekterer min tid som spiller på omkring 11 timers gameplay.

På Yoshi’s Island sker der ting og sager

Hammer Time!

Noget af det, der er bread-and-butter i Super Mario-spil, er godt gameplay. Stort set alle Mario-spil – både mainline og spin-off – er sjove at spille grundet en gameplay first-tilgang.

Og Super Mario RPG er ingen undtagelse.

Kampsystemet er turbaseret, hvor dine stats afgør, hvor hurtigt og hårdt dine karakterer slår. Hver karakter har også specielle angreb, du kan bruge strategisk under kampe.

Mario er din overall-karakter, der har middel stats i det hele og har simple angreb som super hop og ildkugler, han kan fyre afsted. Mallow derimod slår som en slatten torsk, men er sindssygt stærk med vejr-baseret magi.

Som noget nyt i remaken kan man skifte karaktererne dynamisk ud i kampens hede. Som trailerne har vist, så får man selskab af både Bowser og Peach, der hver især kan have afgørende roller. Det giver kampene et ekstra lag strategi, hvilket klæder det ret godt.

Det som Super Mario RPG blev pioner indenfor var Timed Hits – altså slag og blokeringer, du skulle time for enten at slå mere eller reducere den skade, du tog imod. I remaken er disse slag blevet tydeliggjorte med et udråbstegn, der hjælper én med at time dem.

Et veltimet slag og en blokade, der kan reducere modstanderens angreb til 0, er en nødvendighed, når du senere i spillet skal kæmpe mod specialbosserne. Her kommer dine skills for alvor på prøve, hvor bukkene virkelig bliver skilt fra fårene.

De veltimede slag kan også give ekstra skade på modstanderne omkring dig. Dette kan man drage fordel af, når fjender er lave på liv. Her kan de timede slag wipe hele modstanderholdet, hvilket er yderst tilfredsstillende.

Har man spillet de gamle Final Fantasy-spil, er man bekendt med menu-interfacet, der også er i Super Mario RPG. Du kan equippe forskellige genstande som forskellige våben, noget armor og en ring, der har passive abilities.

Hvert våben, dine forskellige karakterer kan have, gør at du skal ændre spillestil og ændre timingen i dine angreb. Marios hammer slår fx langsommere end når han sparker til et Koopa-skjold.

Det sjoveste våben at bruge er klart Bowsers handske. I dette angreb samler han Mario op og tyrer ham ind i fjender. Det er meget Bowser-agtigt at gøre, og har en vildt god komisk og gameplaymæssig effekt.

Tid til en slapper i det lokale motel

En atypisk utight platformer

Platform-delen i et Super Mario-spil bør altid være mega solidt. Det er det fundament, spillene er bygget på.

Men flere gange blev jeg frustreret over, hvor utight hele platformer-delen er i Super Mario RPG. Ofte betød det, at jeg hoppede ind i fjender og aktiverede kampe, jeg ikke aktivt valgte til. Det gjorde et simpelt hop frustrerende.

Særligt frustrerende kom det til udtryk i de senere baner, hvor nogle puzzles skal klares via platforming. Det er atypisk for Mario at glide af på platforme på den måde, og det skuffer mig lidt.

Overordnet er styringen dog tight, når man bevæger sig rundt i de charmerende små byer og finder hemmeligheder.

I de charmerende byer kan man overnatte på byens motel, købe genstande til rejsen eller snakke med de forskellige NPC’er. Hver NPC udstråler den magi, der er typisk Nintendo-spil, med små quirky bemærkninger eller referencer.

Én af de ting, jeg bed mærke i, var at flere af karaktererne gik igen gennem spillet. Fx har vi Raz og Raine fra Mushroom Kingdom, der snakker om at blive gift i starten af spillet, og i slutningen af spillet venter de på at blive gift i den by, man nu befinder sig i.

Denne gimmick er klassisk Nintendo, hvilket man også har tradition for både i Pokemon– og Zelda-spillene. Det binder bare universet sammen på en helt unik måde.

I remaket er der dog én ting, de ikke har ændret ret meget på, desværre. Ofte kunne jeg ikke komme videre, da spillet ikke eksplicit fortæller, hvor man skal hen. Det er frustrerende for nye spillere, da 90’ernes leveldesign ikke altid giver mening.

Hit på hit

Det sidste jeg vil komme ind på er musikken. Den kan vi ikke komme udenom.

Normalt er det Koji Kondo, der står for musikken til mainline-titlerne for Super Mario. Men i Super Mario RPG var det Square Enix’ fineste komponist, Yoko Shimomura, der i 1996 lavede et ikonisk soundtrack.

I remaket har Shimomura igen fået nøglerne til studiet og genskabt hele soundtracket. Og lad mig bare sige, at jeg elsker alt ved det.

For mig rammer Shimomura altid en følelsmæssige nerve, som sidder i én længe efter spiloplevelsen. Lige fra da jeg hørte Dearly Beloved fra Kingdom Hearts var jeg forelsket i måden hun forvandler melodier til noget smukt og følsomt.

I remaket kan man tydelig høre, at hun har tilføjet noget Shimomurask over musikken. Hello, Happy Kingdom i Super Mario RPG remaket lyder næsten ligesom soundtracket til Alice i Eventyrland-verdenen i Kingdom Hearts fx.

Når man gennemfører spillet oplåser man en funktion, så man kan genlytte til alle sangene. Her kan man vælge enten at lytte til den moderne version eller til den klassiske version. Jeg har ingen forhold til den klassiske version, så jeg foretrækker helt klart det moderne soundtrack.

Mallow jerner et par lyn ned i nogle fjender

Konklusion

Super Mario RPG remaket er et fortryllende eventyr, der har slugt en 1UP-svamp og ser nu endnu bedre og mere charmerende ud. Historien har fået selskab af et par veleksekverede cutscener, der sælger præmissen super godt. Aldrig var jeg i tvivl om, hvor historien var på vej hen.

De unikke karakterer, Mallow og Geno, er et par seje karakterer, der bør være med i flere Nintendo-spil. Mallow har mest at byde ind med til historien, mens Geno bare har et fedt karakterdesign.

Gameplayet har fået et nøk i den rigtige retning, så kampene føles hurtigere, og det sælger ens slag bedre. Dog er de timede slag svære at eksekvere, men er gjort lettere tilgængeligt via et lille udråbstegn. De forskellige våben, man kommer til at bruge, er virkelig sjove at udforske. De ændrer hele ens tilgang til kampene, hvilket er dejligt forfriskende.

Som et godt mix af klassiske Final Fantasy-spil i Super Mario-klæder får Square Enix og Nintendo det til at spille. Studiet bag remaket, ArtePiazza, har tidligere stået bag remakes af klassiske Dragon Quest-spil, og fortjener stor ros for endnu et vellykket remake.

Atypisk for Super Mario-spil er styringen i Super Mario RPG remaket ret utight. Derfor ender man ofte med at hoppe ned i lava frem for at lande på den sten, man nu sigtede efter. Det trækker ned på oplevelsen.

Ligeledes er leveldesignet også præget af en 90’er tilgang, hvor man ofte er på bar bund om, hvor man skal hen. Selvom der er prøvet at give hints gennem en logbog, så fungerer det bare ikke. Heldigvis findes der mange guides på nettet, der lige kan guide én hen til den rigtige person at snakke med.

Musikken og artstylen er det, der i sidste ender vinder mig over, og jeg vil se tilbage på min 11 timers oplevelse med spillet som et kæmpe smil på læben. Det er en af de bedste introduktioner til et RPG-spil, man kan introducere sine børn til. Ellers kan man selv smække benene op med sin Switch i favnen og nyde eventyret.

Udvikler/Udgiver: ArtePiazza & Square Enix / Nintendo

Genre: RPG, Adventure

Platform: Nintendo Switch (anmeldt på)

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.

Super Mario RPG Anmeldelse



Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Eminem kommer til Fortnite
Fortnite.com
AtlusPersona 5 Tactica – Anmeldelse – En nuttet oplevelse uden bid