Ad Banner

Nyheder

Elden Ring – Sådan forbereder du dig til Shadow of the Erdtree

Af Nicklas Egebæk Hansen
16 juni, 2024

Den kommende udvidelse til Elden Ring er lige på trapperne. Fra på fredag den 21. juni, vil man kunne spille FromSoftwares kæmpehit på både PC og konsol. The Realm of Shadow er dog ingen barneleg - Men bare rolig! Vi er her til at guide dig igennem til en god start.

OBS! Denne artikel indeholder spoilere til grundspillet i Elden Ring.

Starscourge Radahn

Det første krav til at kunne komme ind og spille udvidelsen, er at man har overvundet Startscourge Radahn. Denne halvgud er at finde i det østlige Caelid ved Redmane Castle. Når denne Great Rune er din, vil stjernerne blive sat fri, og dit første skridt mod skyggeriget er nu færdiggjort. Denne boss kan gøres nemmere, ved at gøre brug af de muligheder der er på slagmarken for at hidkalde hjælp fra allierede. Selv når denne kamp er overstået, venter der dog mere endnu, inden du er helt klar.

Kort til Starscourge Radahn

Mohg, Lord of Blood

Den næste Great Rune som skal indsamles, er ingen ringere end Morgotts bror – Mohg. Han befinder sig dybt nede i Mohgwyn Palace. Der er to måder at komme derned på: Den første er at komme til området Consecrated Snowfield, som kræver at man har samlet den hemmelige medallion. Herfra kan du følge ruten som vist nedenfor. Vær opmærksom på, at den port der skal tages til Mohgwyn Palace først aktiveres, når man dræber den invaderende Noble Sanguine. Herfra er det at følge ruten som vist, nede i blodets land.

Kort til Mohgwyn Palace

Den anden måde hvorpå man kan komme til Mohgwyn Palace, er ved at følge White Masked Varrés questline. Her vil jeg anbefale at man kigger en guide igennem, da det ellers kan virke uoverskueligt første gang. Tag dog ikke fejl, dette er den hurtigste vej til Mohgwyn Palace, og man kan teknisk set nå hele vejen til Mohg uden at have været i combat én eneste gang.

White Masked Varré er typisk den første NPC spillerne møder

Genfødt

Der er ikke flere påkrævede ting for at komme ind i The Realm of Shadow. Derfor kan der dog fortsat være flere brugbare værktøjer. Den ene er, at man har besejret Rennala, Queen of the Full Moon. Hun giver spilleren adgang til Rebirth, som betyder at man kan ændre sine stats vha. Larval Tears.

I udvidelsen vil der være mange nye våben, samt en masse nye bosser, som muligvis kræver at man ændrer sin taktik en smule. Det er derfor en god idé at have fyldt op med Larval Tears, så man kan få testet sit nye gear. Rennala er at finde i Raya Lucaria Academy i Liurnia of the Lakes.

Rennala, Queen of the Full Moon

Klar, parat, opgrader

En sidste ting, som er godt at have gjort klar, er Bell Bearings. Hvad end det er til almindelige Smithing Stones, Somber Smithing Stones, eller til Gloveworts, så vil det være en god idé at have klargjort disse inden afgang.

Ved at give disse materialer til Twin Maiden Husks ved Table of Lost Grace, får du adgang til alle opgraderingsmaterialer. Der vil være rig mulighed for at kunne få brug for alt man kan samle, da der med stor sandsynlighed vil være en overflod af nye våben og spirits, som skal opgraderes.

Twin Maiden Husks, hvor man aflevere sine Bell Bearings

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at pointere, at levels ikke virker til at få den helt store betydning. Det er bekræftet, at spillet vil kører med sit eget opgraderingssystem ved siden af de almindelige stats. Derfor må man forvente, at Elden Ring: Shadow of the Erdtree kan spilles, uanset om man er level 100 eller 300.


Om skribenten:

Nicklas Egebæk Hansen – Skribent & Anmelder


Uddannet inden for IT og brugerdesign. Spilverdenen åbnede sig for ham ved Pokémon Red til GameBoy i halvfemserne. Siden har Dark Souls trilogien vendt op og ned på forståelsen for, hvad spil kan – Dark Souls er til dato den bedste spiloplevelse for ham. Han nyder at analysere spil og alle de komponenter de består af; Gameplay kommer dog altid i første række for ham.





© Copyright - arkaden.dk