Ad Banner

Nyheder

Nye rygter om en Spider-Man 2 DLC intensiveres

Foto: The Direct

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
3 juni, 2024

Udvidelsen bliver angiveligt præsenteret ved Summer Game Fest, og lanceres senere i år

Mange havde nok regnet med, at vi skulle se noget til Spider-Man 2 under PlayStations State of Play sidste uge. Sådan blev det ikke.

Nu er nye rygter dog begyndt at dukke op. Rygterne siger, at Spider-Man 2 får en DLC i år, og at udvidelsen bliver præsenteret ved Summer Game Fest på fredag.

Der er tale om Carnage-DLC’en, som kommer til at omhandle den ikoniske karakter Carnage, eller Blodbad, som han hedder på dansk.

Rygterne begyndte, da den troværdige leaker Midori på X skrev, at han glædede sig til at se blandt andet Metaphor ReFantazio til Summer Games Fest. Derefter, i et svar til sit eget opslag, nævnte han, at han også ser frem til flere titler fra Sony Interactive Entertainment.

Under det store Insomniac-læk blev det afsløret, at Insomniac har planlagt flere store udvidelser til Spider-Man 2 i løbet af 2024. Derfor virker det som et ret sikkert bud, at vi ser en præsentation af én af disse på fredag. Derudover er det også muligt, at vi kommer til at se mere fra Wolverine.

Hverken Sony eller Insomniac har bekræftet ovenstående, men det giver heller ikke mening, hvis intentionen er at overraske seere og publikum til Summer Games Fest. Derfor skal rygterne naturligvis tages med forbehold. Men spændende, det er det.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk