Ad Banner

Nyheder

Frostpunk 2 forsinket for at sikre kvaliteten

Foto: 11 Bit Studios

Af David Darville
28 juni, 2024

Fans af Frostpunk-serien må væbne sig med tålmodighed, da udgivelsen af Frostpunk 2 er blevet forsinket. Spillet, som oprindeligt var planlagt til at udkomme den 25. juli, er nu udskudt til den 20. september.

Nyheden kommer fra PC Gamer, som skriver, at udviklerne bag Frostpunk 2, 11 bit studios, har brug for mere tid til at finjustere detaljer, forbedre gameplay-mekanikker og sikre, at spillet er teknisk poleret ved lanceringen. 11 bit studios understreger, at de ønsker at levere en oplevelse, hvor alle aspekter af spillet fungerer optimalt og lever op til fansenes forventninger

Frostpunk 2 bygger videre på forgængerens succes ved at introducere nye elementer og dybere gameplay-mekanikker. Spillere kan se frem til et endnu mere komplekst workforce management-system, hvor moralske dilemmaer og svære beslutninger spiller en central rolle. Der vil også være større fokus på politiske dynamikker og ressourceforvaltning under de ekstreme forhold.

Mens nyheden om forsinkelsen har skuffet mange, er der stor opbakning blandt communitiet for udviklernes beslutning. Mange spillere har udtrykt, at de hellere vil vente længere for et fuldt poleret spil end at få en ufuldstændig oplevelse. 11 bit studios har lovet at holde alle opdateret med regelmæssige indblik i udviklingsprocessen og nyt gameplay.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk